Må vi bede om efterløn med omtanke!

08-02-2011
2 min.

Læserbrev fra Søren Bak og Mogens Ove Madsen.

I 2006, da opsvinget og de gode tider i økonomien fortsat var til stede, gennemførte regeringen med andre partier en reform af efterlønsordningen. Særligt blev vedtaget, i og med at vi lever længere, at tidspunktet for at kunne gå på efterløn skulle stige med aldersstigningen.

Argumentet der nu forsøges markedsført vedrørende efterlønsordningen er, at vi ved afskaffelsen af efterlønen vil kunne spare mange mia. kr. i den offentlige sektor. Det tror vi dog ikke på! Djøfere og andre faggrupper skal bibeholdes på arbejdsmarkedet og øge produktiviteten, så samfundet kan komme tilbage på vækstsporet igen. Spørgsmålet er bare, hvor de arbejdspladser skal komme fra?

Regeringen lægger op til, at stat og kommuner/regioner skal spare i de kommende år. Dette betyder nedskæringer i velfærden og fyringsrunder af offentlige ansatte. Fyringsrunder både af ældre og yngre djøferne. Der stilles således urimeligt store krav til, at den private sektor skal honorere det stigende beskæftigelsesbehov.

Djøferne bliver ofte i debatten om efterlønnen nævnt som den faggruppe, der ikke går på efterløn. Dette er dog en myte! Det er rigtigt, at den procentvise andel af djøferne på efterløn sammenlignet med 3F’eren eller FOA’eren er markant mindre. Dog har djøfernes andel de sidste år været stigende.

Ja, ældre djøfere vælger faktisk efterløn. Dette sker af flere grunde. Fx vil og kan flere ældre ikke længere leve op til de høje produktivitets- og effektivitetskrav. Stress og et dårligt psykisk arbejdsmiljø nævnes ligeledes som årsagerne til, at djøferne vælger efterløn frem for at være på arbejdsmarkedet.

Overenskomstforeningen i DJØF har ifm. Overenskomstforhandlingerne her i 2011 fremsat en lang række krav om forbedrede forhold for seniorerne. Her tænkes bla. på arbejdstid, ændrede arbejdsfunktionsvilkår, mentor- og konsulentordningsvilkår. Krav, der alle kan sikre, at de ældre grupper af djøfere finder det interessant at blive på arbejdsmarkedet og dermed udskyde tilbagetrækning, og ikke som 59- eller 60-årig vælger at fratræde og gå på efterløn.



Det kan vel være, at efterlønnen politisk vil blive taget op til revision, men ordningen bør ikke afskaffes. Hvis der f.eks. skal ske drastiske indgreb over for borgere under 45 år, vil vi opfordre til, at det ses i snæver sammenhæng med forbedrede rettigheder for seniorerne om efteruddannelse, ændrede arbejdstidsbetingelser og produktivitetskrav, mentorordninger mv.

Søren Bak
tillidsrepræsentant for djøferne i Rigsrevisionen, medlem af Overenskomstforeningens bestyrelse og formand for Statssektorudvalget

Mogens Ove Madsen
formand for Undervisnings- og Forskningsudvalget i Overenskomstforeningen i DJØF

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.