Kvindelige chefer mest tilfredse

6.12.2011

af

Kvindelige ledere er generelt mere positive overfor deres arbejdsplads, end de mandlige ledere er. Men kvinderne oplever også en større fleksibilitet fra deres arbejdsplads, end mændene gør, viser ny undersøgelse.

De kvindelige ledere ser deres arbejdsplads og deres arbejdssituation i et pænere lys, end deres mandlige kolleger gør.

Det viser en undersøgelse, som lederne.no har gennemført blandt godt 1.600 norske ledere.

Fokus i undersøgelsen har været ledernes oplevelse af tillid, stolthed og fællesskab. Og de kvindelige ledere skiller sig positivt ud på samtlige faktorer.

Kvindelige værdier på tilbagetog

Men måske er det kun et øjebliksbillede, og ikke det billede vi vil se fremover, vurderer Jan Olav Brekke, den norske forbundsleder hos Lederne.

Det skyldes, at stadig flere norske virksomheder går over til en lederstil baseret på strategisk HR, og det er ikke foreneligt med de typiske kvindelige værdier, mener Jan Olav Brekke.

”Strategisk HR er en styrende lederstil, der kommer fra topledelsen som direktiver. Vi er overbevist om, at det er en negativ udvikling i forhold til de åbne virksomhedskulturer, vi er vant til.”

En åben og tilgængelig ledelse er nemlig lige præcis, hvad ledere og medarbejdere gerne vil bevare ifølge undersøgelsen, siger Jan Olav Brekke.

Positiv særbehandling af kvinder?

Men undersøgelsens resultater giver også anledning til at stille spørgsmålet: Er der kommet et øget pres på mændene? For hvorfor oplever kvinderne mere fleksibilitet end mændene? Der er måske mere forståelse for, at en kvindelig leder bliver hjemme med et sygt barn, siger Karie Bech-Moen, senior vice præsident i Telenor ASA.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet