Flere forhandler sig til lønstigning

’Take it or leave it – du får 800 kroner mere om måneden plus et betalt avisabonnement!’ Sådan oplever de fleste privatansatte djøfere situationen, når de beder om en lønforhandling med chefen. Og det er da bestemt heller ikke alle, der er tilfredse, selv om mange har fået en lønstigning ud af forhandlingen, viser ny undersøgelse blandt godt 7.000 privatansatte djøfere.

Syv ud af ti privatansatte djøfere har haft en forhandling med chefen om lønnen eller de øvrige vilkår det seneste år. Det er en smule mere end året før. Og flere er også gået fra forhandlingen med et positivt resultat – 53 procent mod knap 47 procent sidste år. Alligevel er det kun knap 30 procent, der er tilfredse med resultatet af forhandlingen mod knap 35 procent sidste år.  

Diktat frem for forhandling

Og forhandling er måske nok også så meget sagt – for faktisk er det under hver femte, der oplever, at de har haft en reel forhandling. Langt over halvdelen siger, at der var tale om et løndiktat, mens omkring en fjerdedel siger, at det var en kombination.

Det kommer ikke bag på Helene Rafn, chefkonsulent i Djøf.

”Mange af de meldinger, vi får fra medlemmerne, er, at der ikke er noget at forhandle om. Økonomistyringen er meget stram, og den enkelte chef har ikke noget råderum til at forhandle i,” siger Helene Rafn. 

Payback time

Når det så er sagt, er der jo flere, der faktisk har haft en lønforhandling – og flere, der har fået noget positivt ud af det.

Og det er bestemt heller ikke overraskende, mener Helene Rafn.

”Der er blevet skåret ned mange steder, og de tilbageværende er dem, som ledelsen vurderer, er nødvendige for, at virksomheden overlever. Og med dét i baghovedet - ’jeg er blevet vejet på guldvægten, og jeg er her endnu’ - er der et drive til både at bede om en lønforhandling, og der er også en forventning til, hvad der kommer ud af den,” siger Helene Rafn.

Hun siger, at mange djøfere har arbejdet ekstra hårdt de seneste år og derfor tænker, at det nu er ’payback time’.

”For mange djøfere er arbejdsbyrden blevet både større og sværere, fordi de har haft en stor del af ansvaret for virksomhedens overlevelse, og fordi de ofte har måttet arbejde for to,” siger Helen Rafn. 

Bliv ved forhandlingsbordet

Men man skal aldrig hidse sig op eller true med at sige op, hvis det, man oplever som chefens ultimative diktat, ikke lever op til forventningerne, siger Helene Rafn.

”Man kan tænke sit indeni. Men i stedet for at sende røg ud af ørene, skal man i stedet blive ved og blive ved at bede om argumenter fra chefen. ’Hvis jeg ikke kan få noget nu – kan vi så aftale, at vi taler sammen igen om fire måneder’, eller ’hvis ordrebeholdningen stiger, kan vi så aftale, at det også smitter af på min løn’,” lyder rådet fra Helene Rafn.

Og så skal man ikke glemme, at der er andet end den rene løn, siger hun.

”Hvis man ikke får den lønstigning, man havde forventet, og chefen ikke har mandat til at give mere, kan man forsøge at dreje snakken hen på andre ting, hvor chefen har mandatet til at lave individuelle aftaler. Det kan fx være nedsat arbejdstid, ekstra ferie eller en konference i London, som man gerne vil deltage i,” siger Helene Rafn.