Provokation som redskab til udvikling

01-11-2011
2 min.

Er du parat til at sætte din egen oplevelse af virkeligheden på højkant? Hvis du er, så besidder du, ifølge konsulent Christian Campbell, tidens vigtigste kompetence: Provokationsvillighed.

De fleste mennesker bryder sig ikke om at blive provokeret på deres tankesæt. Det er ikke så mærkeligt, for netop det, at vi gentager de samme tankemønstre, er, ifølge konsulent og direktør i konsulentvirksomheden Gennembrud.nu Christian Campbell, med til at give os en følelse af tryghed.

Ikke desto mindre udnævner han vores allesammens grundlæggende modstand mod at forlade tryghedszonen som den største blokering overhovedet i forhold til at skabe forandringer i en virksomhedskultur.  

Desværre sker der ofte det, at vi bliver afhængige af tryghedsfølelsen, og så mister modet til at få revet tæppet væk under os og sige: “Jeg opfatter tingene på den her måde. Provoker mig, så mine følelser kommer i bevægelse”, siger Christian Campbell, der er aktuel med bogen Business Unusual.

Det er hans erfaring, at det er, når der lander en provokation på bordet, som går over stregen, at tingene bevæger sig.

”Ingen skal skræmmes væk, men hvis alle forbliver upåvirkede, så sker der ingenting. Provokationen, der ofte blot kan bestå i at kalde en spade for en spade, bør virke om en let forskrækkelse, der for en stund river tæppet væk under os og får os til at se os selv udefra”, siger Christian Campbell.

Provoker dig selv

At søge gennembrud ved at lade sig provokere til at se ting på en ny måde er, ifølge Christian Campbell, den mest effektive måde at få noget til at bevæge sig på i gruppeprocesser.

”Provokationsvillighed handler om her og nu og fremtiden, og det aktiverer følelser. Selv om det kan virke en smule angstprovokerende i begyndelsen, så er den psykologiske utryghed noget, man forholdsvist nemt kan vende om til noget positivt – ja ligefrem attraktivt”, siger Christian Campbell, fra hvem der ikke skal lyde nogen opfordring til, at vi nu skal til at gå rundt og provokere hinanden. Bevidst provokation med det formål at skabe en forandring kræver faglig indsigt i, hvor komplekse og forskellige mennesker er. Så til en start kan det være en rigtig god idé at nøjes med at provokere sig selv.

”Hvis noget skal flytte sig, så skal du flytte dig. Du skal være provokationsparat, og hvis du virkelig er det, så skal du få at se, hvordan tingene rundt omkring dig begynder at bevæge sig”, siger Christian Campbell.

Provokationens ABC

Det er svært at provokere sig selv løsrevet fra en sammenhæng, der indeholder andre mennesker. Derfor er det, ifølge Christian Campbell, en god idé at kende de tre vigtigste forudsætninger for, at provokationer kan få et positivt udfald.

A. Bliv på egen banehalvdel

Helt lavpraktisk betyder det, at jeg holder mig nøje til, hvad “jeg oplever”, og jeg fortæller aldrig andre om, hvad de oplever eller burde opleve. Hvem af os kan lide at blive påduttet noget som helst?

B. Tal aldrig om sandheden

Al dialog er personlige meninger med plusser og minusser.  Den dygtige provokatør ved godt, at det ikke er et spørgsmål om at have “ret”, men formår at kalde en spade for en spade uden at påberåbe sig sandheden imens. 

C. Forbered din provokation

Hvis man har tænkt sig at provokere, så bør man forberede sig. Den gode provokatør har tænkt sig om og arbejdet med sin egen grundlæggende intention.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.