”Fx når jeg foreslår, at vi skal lave fælles kor, eller da jeg foreslog, at alle cheferne gik i køkkenet, fordi jeg havde sendt vores kantinemedarbejdere på seminar, så vi kunne se, hvordan det var at arbejde på dét sted i vores organisation. Så kan jeg se på ham, at han tænker: ’Nej, det er altså for vildt’. Men så siger han alligevel: ’Når du tænker det, og jeg synes, det er lige på kanten, så er det sikkert rigtigt’. Det er der, han siger, vi er forskellige. Men samtidig har vi dyb respekt for hinanden og supplerer hinanden godt. Jeg kan heller ikke det, han kan. Og når det gælder menneskelige værdier, ligner vi hinanden meget,” siger Lilian Mogensen.