Første Djøf-formand med privat baggrund

Hvad kommer det til at betyde for Djøf, at organisationen for første gang får en formand med en baggrund i det private?

”Med fare for at skuffe de privatansatte skulle det helst ikke komme til at betyde noget. For mig er det vigtigt, at jeg bliver opfattet som hele Djøfs formand – og det vil jeg gerne holdes op på.”

Hvordan blev du den første formand med privat baggrund?

”Jeg håber da, det er fordi, man har vurderet, at jeg er den rigtige kandidat ud fra de kompetencer og kvalifikationer, jeg har. Jeg tror, jeg er kendt for at være et åbent menneske, der godt kan lide at samle folk og teams omkring mig, så vi sammen kan gå efter højere mål.”

Hvad er din egen motivation for at blive formand?

”Den er hovedsageligt drevet af et brændende engagement for Djøf. Djøf har givet mig rigtig meget gennem mit liv. Organisationen gav mig netværk i starten, hvor jeg sad som eneste djøfer på min arbejdsplads. Og jeg blev hurtigt opmærksom på, hvad et medlemskab faktisk var – det kunne tages til en dimension, som jeg måske ikke lige havde forventet. Jeg havde mest set det som en forsikring og en rådgivende funktion i forbindelse med løn- og ansættelsesvilkår, men det var så meget mere. Og det vil jeg gerne arbejde for, at alle andre medlemmer får øjnene op for – altså hvor meget man kan få ud af sit medlemskab på forskellige tidspunkter i livet og i karrieren. For mig har den røde tråd været netværk.”

Hvad er den største udfordring for Djøf og djøferne i dag?

”Beskæftigelsesområdet. Og ikke mindst dimittendarbejdsløsheden, der dels er katastrofal for de unge, men sandelig også for samfundet. Hvis vi kigger et år tilbage og kigger på i dag, så tror jeg, det kommer bag på os alle sammen, hvor meget værre det er blevet. Så der skal vi ind endnu hurtigere og endnu mere dramatisk, end vi allerede har gjort. Vi skal tænke kreativt, så vi kan få skabt flere djøf-arbejdspladser. Det er jo fremtidens akademikere, der skal sørge for væksten i Danmark, og vi ved fra flere undersøgelser, at de tilfører værdi på bundlinjen – også ret hurtigt.”

Har du en mærkesag, som du vil tage op som noget af det første?

”Jeg har rigtig mange! Men jeg har tre hovedområder, som jeg brænder rigtig meget for: Det første er som allerede nævnt beskæftigelsen. Og så brænder jeg rigtig meget for det psykiske arbejdsmiljø – og især for balancen. Der ligger jo en stor risiko i det grænseløse arbejde.”

Hvordan klarer du selv den balance? Du er aktiv på mange felter?

”Jeg klarer rigtig meget med yoga og meditation. Og så er jeg bevidst om at træffe valg og være til stede i nuet. Gennem livet har jeg været meget optaget af at være så meget i kontakt med mig selv, at jeg har været klar over min egen kapacitet. Og via meditation har jeg udvidet min kapacitet. Jeg har udviklet en dyb faglig interesse for det og underviser faktisk også i det at kunne lede sig selv. Det hele går jo så hurtigt i det her ADHD-samfund, som jeg kalder det, og det er vi ikke født til at kapere. Derfor må vi arbejde med det.”

Og din tredje mærkesag?

”Køn og ledelse.”

Bakker du op om Djøfs tidligere udmelding om nødvendigheden af kvoter for kvinder i ledelse?

”Ja, det gør jeg. Nu. Men jeg har faktisk været rigtig meget imod.”

Har du rykket dig i forbindelse med din nye formandspost?

”Jeg rykkede mig, da Djøf tog debatten for et par år siden. Jeg har selv været engageret i female-projekter på min gamle arbejdsplads, og jeg møder rigtig mange kvinder som mig selv, der rigtig gerne vil være ledere. Det er en skrøne, at kvinderne ikke vil – også når vi taler bestyrelsesposter. Jeg kan bare ikke forklare, hvorfor der så ikke sker noget. Men det undrer mig. Derfor har jeg vendt mig fra at være indædt modstander af kvoter til at være for. Forhåbentlig skal det kun være et overgangsfænomen. Men lige nu støtter jeg.”

Men du er jo selv lykkedes med det uden kvoter?

”Ja. Det er også derfor, jeg har været så meget modstander. Men de er der altså stadig, de usynlige barrierer, som jeg ikke kan beskrive.”

Kommer det til at betyde noget, at Djøf får en kvindelig formand?

”Det er i hvert fald et signal om, at Djøf tager sin egen medicin. Vi har faktisk haft to kvindelige formænd før. Og det synes jeg, vi kan være stolte af.”

Har det, at du er kvinde, haft betydning for, at du er blevet formand, tror du?

”Nej, det tror jeg ikke. Jeg tror, Djøfs bestyrelse har været opsat på at få en kandidat, som de selvfølgelig kunne samles om, men som også har de ledelsesmæssige kompetencer og erfaringer, det kræver at stå i spidsen for så stort et forbund. Men jeg har i mange år optrådt som rollemodel, så der ligger jo også et rollemodelsignal i det.”

Hvordan vil du sikre dig, at Djøf favner hele den brede gruppe af medlemmer?

”Det vil jeg sikre mig gennem delforeningsstrukturen og delforeningsbestyrelserne, som er dem, der har det dybe kendskab til de enkelte medlemsgrupper. Og det er da klart, at nogle tiltag og tilbud favner nogle grupper og ikke andre, men ingen skal glemmes.”

Nogle medlemmer efterlyser et mere synligt Djøf med klare holdninger. Er det også noget, der ligger dig på sinde?

”Jeg synes, det er rigtig dejligt, at Djøf er kommet dertil, at man tør have en mening om emner, som vi ved har indflydelse på vores medlemmers arbejdsliv og uddannelse – også selvom man ikke kan undgå at fornærme nogle. For vi ved godt, at det er en stor organisations svøbe, at vi ikke kan gå ud med et budskab, som alle er enige i. Men jeg vil hellere have en markant melding, så man ved, hvor vi står – og sådan tror jeg også, de øvrige medlemmer ser på det – hvis synspunkterne vel at mærke baserer sig på viden og indsigt og dermed en solid argumentation.”

Så du tør godt selv gå ud med markante meldinger?

”Ja, det tør jeg godt. Men det er en balancegang. Og jeg har stor respekt for den balancegang, for vi er ikke partipolitiske, men det nytter heller ikke noget, at vi er holdningsløse i de emner, som vi ved virkelig vil gøre en forskel for vores medlemmer. Her er kvoter for kvinder i ledelse igen et eksempel. Modstanden mod multimedieskatten et andet.”

Djøfisering er blevet noget af et fyord i medierne. Hvordan har du det med det?