Djøf mener

Det nye regeringsgrundlag sætter ambitiøse mål for uddannelsesindsatsen. Det er nødvendigt for Danmarks langsigtede konkurrenceevne. Derfor er det vigtigt at fastholde målet om, at 95 pct. af hver eneste ungdomsårgang skal have en god ungdomsuddannelse. Målet for den andel af en ungdomsårgang, som skal have en videregående uddannelse, øges til 60 pct. i 2020. Og sidst, men bestemt ikke mindst, peges der nu på et mål for de lange videregående uddannelser – 25 pct. af en årgang skal i 2020 have muligheden for at blive akademikere.

Djøf vil gerne rose for modet til at sætte disse forpligtende mål. Men som Djøf allerede har haft lejlighed til at understrege over for den nye uddannelsesminister, så er der flere udfordringer. Målene skal realiseres. Drømme rækker ikke på vejen til øget produktivitet og konkurrenceevne. Men nok så væsentligt er det, at volumen ikke er nok. Der skal lægges økonomi oveni til at sikre højere kvalitet af uddannelserne. Halvstuderede røvere risikerer at blive et mareridt.

Det er derfor en kæmpe opgave for regeringen og for det meget sammensatte folketing at sætte nogle øjeblikkelige og populære løfter til side for at investere i uddannelse.

Forhåbentlig vil tusindvis af flere unge være parate til at investere nogle af deres bedste unge år på at blive dygtige på beskedne levevilkår. Sammen med et fuldt studenterjob op til SU-grænsen og SUen, der kaldes rundhåndet, kan en studerende nå næsten 70 pct. af mindstelønnen til en kassedame.

Uden de unge, der er villige til denne investering, er der ikke den dygtige arbejdskraft, som er helt afgørende for, at danske virksomheder kan klare sig. Og uden kvalitet i uddannelserne fører anstrengelserne ikke til det nødvendige resultat. Vi skal konkurrere på at være dygtige fagligt – i dybden og på tværs af fag.

I tider med arbejdsløshed – også blandt akademikerne – er det endnu sværere at skabe opbakning til investeringer i langvarige uddannelser. For hvorfor så uddanne flere af dem, lyder det fra folkedybet. Fordi vi ellers forhindrer os i at kunne udnytte et opsving, for så er der ikke den nødvendige arbejdskraft til at løfte opgaven. Og slet ikke, når store årgange går på pension.

Uddannelse er ikke en sag, der kan bæres af populisme. Den skal bæres af overvældende viden om den værdi, uddannelse kaster af sig – til den enkelte, til virksomhederne og til samfundet. Djøf vil gerne være med til at bane vejen for denne viden, så der kan tages de helt nødvendige beslutninger om uddannelse af næste generation.