Djøf skal sige tingene lige ud

Hvad har medlemmerne fået ud af fusionen?

”De har fået et stærkere Djøf. Vi arbejder på det samme arbejdsmarked, og så skal vi også være i samme faglige forening. Samtidig har vi brugt fusionen til at strømline Djøfs politiske struktur.”

Hvad får medlemmerne ud af en mere strømlinet politisk struktur internt i Djøf?

”De får en faglig forening, som er hurtigere til at reagere. Vi kan lettere få vores holdninger og meninger sendt af sted ud i det offentlige rum, hvor der bliver lagt mærke til dem. Det ved vi, at medlemmerne efterspørger.”

Hvad mangler der at blive hentet hjem fra fusionen?

”Vi skal fortsat udbygge vores interessevaretagelse for medlemmerne. Vi har et princip om, at vi ikke skal bruge kontingentmidler uden, at vi kan se, at det giver direkte værdi for medlemmerne. Kerneydelserne skal være i top – fx når vi håndterer de over 1.400 afskedigelsessager, der var sidste år. Men samtidig skal vi hele tiden blive bedre til at finde ud af, hvad medlemmerne efterspørger. Vi skal også blive bedre til at fortælle dem om alle de tilbud, vi har til dem, fx at vi har en mentorordning med over 500 mentorer. For det ved de ikke nødvendigvis.”

Djøf-fagligheden bærer vores argumenter

Men kan Djøf slå bro over så mange typer medlemmer?

”Vi har aldrig været en smal organisation. Og vi har ikke spredt os over for meget ved fusionen. Alle vores undersøgelser viser, at der er meget mere, som samler os end skiller os. Vi står sammen om at få de bedste arbejdsvilkår og om at udvikle vores organisationer og virksomheder og skabe velfærd og vækst.”

Men ansatte i offentlig og privat sektor har jo tit forskellige holdninger til de store samfundsmæssige løsninger?

”For det første er det tvivlsomt, om den forskel findes blandt os. Undersøgelserne viser, at der er en meget stor sammenhæng i opfattelserne hos medlemmerne. Fordi vi har en djøf-tilgang til verden.

Lad os tage eksemplet med efterlønnen for nylig. Da var vi ude at sige, at man bliver nødt til at se på den. Det er båret af en djøf-faglighed. 95 procent af dette lands fagøkonomer mener, at vi er nødt til at vurdere den ordning i forhold til den fremtid, som vi ved venter os.”

Men der var jo nogle vrede medlemmer, som mente, at nu har Djøf meldt sig ind i blå blok?

”Det har vi ikke. Jeg kunne godt tænke mig, at der var en mere nuanceret politisk debat end legen mellem rød og blå stue. Det er dét, vi bidrager til. Det er en rationel økonomisk analyse, som vi er nødt til tage i dét her land, og hvor min holdning er, at man skal tage efterlønnen op til revision, ellers udskriver vi en veksel til fremtiden.”

Andre uden for Djøfs rækker har kaldt det en gratis omgang, fordi det er de lavt uddannede og ikke djøferne, der især bruger efterlønnen – så hvorfor blande sig?

”Det er et letkøbt argument. Det her er også interessevaretagelse for os. Hvis vi ikke forholder os til dette lands udfordringer med at øge væksten, så forsvinder vores job også.”

Også selvom man kommer til at lægge sig ud med nogle af medlemmerne?

”Der vil altid være forskellige holdninger blandt 74.000 medlemmer. Sådan var det også, da vi gik ud med, at vi går ind for kvoter for at få flere kvinder på topposterne i bestyrelser og ledelser. Men de fleste er samtidig enige i, at Djøf skal spille en rolle i samfundsdebatten.”

Vi skal mere på tv

Djøf er meget mere i medierne end før. Men I får stadig lave karakterer på det i medlemsundersøgelserne. Hvad går galt?

”Vi har ikke fået foretaget transaktionen fra de skrevne medier til de elektroniske. Vi er rigtig gode til at få en kronik eller et debatindlæg i avisen. Men det er der jo kun et fåtal af medlemmerne, der ser. Vi skal til at udnytte de sociale medier som facebook og twitter. Og så skal vi blive bedre til at komme i tv-avisen.”

Djøfere forbindes oftere med såkaldt negativ djøfisering end med skarpe synspunkter – hvad vil du gøre ved det?

”Ingen kommer uden om ledelse, organisation, budget og jura. Men vi skal blive bedre til at fortælle, at vi djøfere som faggruppe er dén lim, som får de forskellige fagligheder til at spille sammen, så der skabes udvikling.

Og så har vi altså gennem flere år argumenteret for regelforenkling og afbureaukratisering af den offentlige sektor. Vi har sagt, at mange af de meningsløse regler ikke er djøfernes opfindelse, men et resultat af politikernes trang til at detailregulere hver gang, der opstår en mediesag. Man skal skyde på dem, som beder om flere regler, ikke på embedsmanden.”

Men det er ikke rigtig braget stort igennem, at Djøf er med i kampen for afbureaukratisering. Hvorfor ikke?

”Fordi det her er svært at forklare! Samtidig har vi – og det har jeg også – en udfordring med en akademisk måde at udtrykke os på. Vi tager så mange forbehold, og det hele skal være så korrekt. Det ligger i vores faglighed. Vi skal øve os på at sige tingene, som de er. I stedet for den lange udredning om, at noget ’formentlig må antages at være mindre hensigtsmæssigt alt andet lige’, skal vi sige, at det er noget elendigt juks med flere kontrolsystemer, hvis det er dét, vi mener.”

Djøfere sidder på helt centrale positioner både i den politisk-administrative verden og i de private virksomheder – er I så ikke særligt forpligtede at se kritisk på jeres egen praksis og adfærd?

”Jo. Det er vigtigt, at det er en del af vores faglighed og selvforståelse, at vi anerkender andres faglighed ved siden af vores egen. Men det mener jeg også er en af vores kernekompetencer. Det var dét, jeg før mente med, at vi er limen. Ligesom det hører med til vores faglighed at insistere på at være med til at se langt, så vi får skabt de rigtige løsninger i tide.”

Løsningen er kendt

Hvad er Djøfs største udfordring lige nu?

”Det er, at over 1.000 af vores nyuddannede ikke kan få job. Det er en ulykke for både den enkelte og for samfundet. Vi ved, at der om få år bliver mangel på djøfere, ikke mindst i virksomhederne.

Derfor skal vi hurtigt have sat gang i at uddanne flere djøfere i en høj kvalitet, hvis vi klare os i fremtidens globale konkurrence. Helt akut skal vi sikre, at ingen af de nyuddannede bliver tabt på gulvet her under krisen, og vi kender løsningen.”

Hvad er den?

”Der skal i en fart skabes nye stillinger i små og mellemstore private virksomheder. De har brug for opkvalificering. Det er en uhyggelig dårlig strategi for samfundet at fedte med nogle få skaldede mio. kroner til en lille akademikerkampagne og et udkantsdanmarks projekt. Der skal fuld skrue på – nu.”

Du er i regelmæssig kontakt med beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) om det. Hvorfor rykker det så ikke?

”Jeg er ved at blive bange for, at hun er uimodtagelig for fornuftsbaserede argumenter. Akademikerne skal ikke have støtteordninger, for de kan jo altid klare sig selv, er synspunktet. Men det er altså båret af holdninger og ideologi – og ikke af viden.”