De ideelle indvandrere

Det er spørgsmålet for de knap 9.000 udenlandske studerende, der i øjeblikket er ved at tage en videregående uddannelse her i landet. Deres svar er ikke kun afgørende for deres egen fremtid, det betyder også meget for dansk samfundsøkonomi. Udenlandske studerende bliver værdifuld arbejdskraft efter endt eksamen, og verden over betragtes de som ideelle indvandrere af beslutningstagere og myndigheder. 

Herhjemme måler Videnskabsministeriet, hvor mange der bliver her i landet, og de seneste tal (offentliggjort 2008.red.) viser, at knap en tredjedel af de internationale studerende stadig er her tre år efter deres eksamen.

En af de 9.000 internationale studerende, som er her lige nu, hedder Ana Mosneaga. Hun er 26 år, født i Moldova, opvokset i Japan og har uddannet sig til kulturgeograf i Australien, Norge og Danmark. Hendes fremtidsdrøm er at arbejde for en international organisation som FN, og hendes speciale er immigration og politisk geografi.

Dermed er der ikke langt mellem hendes egen livshistorie og hendes faglighed. Og fag og livshistorie blev vævet endnu tættere sammen, da Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet sidste år besluttede at finansiere Ana Mosneagas ph.d.-projekt.

40 studerende fra 25 lande

Her undersøger hun mødet mellem Danmarks målsætning om at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft og de internationale studerendes egen virkelighed. Og selvom der er et stykke vej til deadline i 2012, så kan hun allerede nu se, at det møde er kompliceret og præget af mange modsætninger og forskelle.

Fx modsætningen mellem dansk internationaliserings- og erhvervspolitik, som med kyshånd tager imod internationale studerende, og dansk indvandringspolitik, som stiller store krav til internationale studerende for at give dem opholdstilladelse.

Eller forskellen mellem at være international studerende fra lande inden for og uden for EU. Kommer man fra et EU-land, har man – uanset kvalifikationer – langt bedre mulighed for at få finansieret sine studier og få opholdstilladelse efter eksamen, end hvis man kommer fra et ikke-EU-land.

Endelig er der store indbyrdes forskelle imellem de overvejelser, de internationale studerende har i forhold til at rejse eller blive. Ana Mosneaga har interviewet 40 af dem. De kommer fra knap 25 forskellige lande, og kun en af dem ved med sikkerhed, at han tager hjem, mens de resterende endnu ikke har afgjort, om de bliver i Danmark flere år frem. Men alle vejer for og imod.

Broget billede af tilknytning

”En kan godt lide Danmark, men vil gerne rejse og opleve noget mere, før hun slår sig ned i et land. En vil måske til USA, fordi det vil give ham et stærkere cv. En kan ikke finde job, og derfor rejser både hun og kæresten måske væk, selvom kæresten, der også er udlænding, har fået et godt job her. En er blevet afskrækket af det danske sprog og integrationsdebatten og føler sig ikke velkommen her, mens en anden godt kan forestille sig, at han møder en dansk kæreste, som får ham til at slå rødder her. Det er et broget billede,” fastslår Ana Mosneaga – på et dansk, som hun mestrer imponerende godt.

Det skyldes især halvandet års sprogskole, hvor hun var elev, samtidig med at hun påbegyndte sin kandidatuddannelse herhjemme i 2007. Men sprogfærdighederne skyldes også hendes krav til danske venner og bekendte om altid at tale dansk, når de er sammen med hende.

Job ikke vigtigst

Ana Mosneaga har udvalgt sine interviewpersoner inden for naturvidenskabelige og tekniske fag, fordi denne uddannelsesgruppe betragtes som den mest efterspurgte i den globale vidensøkonomi, forklarer hun.

Nogle er lige startet på deres uddannelse, andre kan se enden på den, mens en lille del er blevet færdige og ansat i en privat virksomhed eller på en midlertidig kontrakt på en uddannelsesinstitution.

”Mange tror på, at de godt kan finde arbejde, hvis de beslutter at blive. En fransk kvinde, som blev færdig med sin uddannelse i 2008 og har været meget succesfuld med sin karriere i Danmark”, siger, at arbejde er inden for rækkevidde med hårdt arbejde, lidt held og et godt netværk. Men til gengæld tvivler hun på, at hun kan finde en dansk partner på grund af de kulturelle forskelle. Og den tvivl vejer tungt for hende. 

Flere siger, at et godt job måske kan fastholde dem i Danmark et kort stykke tid, men hvis de skal blive og slå rødder, så skal de finde gode venner og/eller en partner.

Relationer vigtigere end sprog

At det danske sprog er svært, mener alle, men de siger også, at sproget kun er et værktøj. Meget vigtigere er de relationer, man kan skabe med sproget.

En troede i starten, da han kom, at sproget er nøglen til danskerne.

”Men det er mere kompliceret end som så. Nu tror han, at han altid vil blive betegnet som udlændingen af sine danske medstuderende og kolleger, men det sker dog på en afslappet og jovial måde, fordi han er europæer. Havde han derimod været pakistaner eller tyrker ville det have været sværere, mener han.”

Venner og et personligt netværk har meget stor betydning for de studerende. Og det skal være deres eget netværk – ikke et de eventuelt kan få gennem deres partner.

”De fleste siger, at det ikke er nemt at lære danskerne at kende. Og nogle siger, at de næsten har opgivet at bryde isen, for det er simpelthen for svært. Men jeg har også hørt flere sige, at hvis man får en eller to danske venner, så kan man virkelig stole på dem. Og så får man virkelig noget tilbage for ens indsats.”

Gruppeprojekter lærte hende dansk

Det stemmer med Ana Mosneagas egen erfaring. Hun har i dag et godt dansk netværk, og hun foretrækker dansk mentalitet frem for australsk, som hun mødte og fandt overfladisk, da hun som ganske ung studerede i landet down under.

Det var en australsk vejleder, som gav Ana Mosneaga ideen til et ophold som udvekslingsstuderende i Danmark tilbage i 2005.

I Danmark blev hun ene udlænding på et hold, som i perioder arbejdede intenst med gruppeprojekter, og det var en god indgang til et liv i Danmark – både på og uden for studiet.