DJØF-uddannelser giver mest i livsindkomst

Bortset fra lægerne er det ene djøfere, som ligger i øverste liga med over 25 millioner kroner i livsindkomst før skat – vel at mærke når man har fratrukket samfundets udgifter ved at sende folk først gennem gymnasiet og derefter selve uddannelsen.

Økonomer og civiløkonomer, læger og jurister og politologer m.fl. udgør toppen i indtægtspyramiden.

Det viser en beregning fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Ud over udgiften til uddannelse er der i livsindkomsterne også taget højde for blandt andet forskellen på, hvornår folk med forskellige uddannelser kommer ind på arbejdsmarkedet og forlader det igen, og for graden af arbejdsløshed.

Konklusionen fra AE er, at gevinsten for samfundet vokser, jo længere uddannelsen er. Ikke kun fordi man tjener mere, men også fordi man rammes mindre af arbejdsløshed, er mindre syg og går senere på pension. Samtidig er effekten af de lange uddannelser større produktivitet.