”Det er ikke til at sige. Umiddelbart træder man ind og fortsætter i det spor, der er lagt, hvilket betyder, at der ikke kommer til at ske revolutioner. Højesteret fejrer sit 350 års jubilæum i februar næste år, så der har jo været mange før mig, og der kommer mange efter. Men som retspræsident har man naturligvis bl.a. til opgave at søge institutionen løbende udviklet i overensstemmelse med tidens behov og en målsætning, som finder tilslutning. Når det kommer til domsskrivning, får den enkelte dommer løn for at danne en selvstændig mening, men når vi skriver dommene, er vi fælles om det, og her har retsformanden formidlerens rolle, idet han skal forsøge at få alle de forskellige synspunkter til at gå op i en højere enhed, så alle har det godt med resultatet. Vi har en oplevelse af at have et fælles ansvar for det samlede produkt, og hvis der er to standpunkter, så skal der også være plads til dem. Så når der er dissens, taler vi også med hinanden om, hvordan vi får dette udtrykt bedst muligt.”