Nyuddannede forhandler ikke løn

Lønnen er sjældent til diskussion, når en nyuddannet djøfer takker ja til sit første job. En ny undersøgelse fra DJØF ’Sådan fik de jobbet 2010’, der er baseret på svar fra 869 nyuddannede kandidater, viser, at mere end syv ud af ti nyuddannede vurderer, at der ved samtalen med deres første arbejdsgiver var tale om et diktat og ikke reelle forhandlinger om løn fra arbejdsgiverens side.

Kun hver tiende siger, at de havde reelle forhandlinger med deres arbejdsgiver, mens de resterende vurderer, at det var en kombination.

Det kommer overhovedet ikke bag på Anja-Skau Andersen, chefkonsulent i DJØF, at langt de fleste nyuddannede bliver ansat i deres første job uden at have haft en lønforhandling med deres arbejdsgiver. Og det giver hun følgende forklaring på:

”Når der ikke er meget at forhandle om, skyldes det finanskrisen, og så betyder det også meget, at de kommer spritnye fra eksamensbordet uden praktisk erfaring. I det offentlige giver det sig selv, at lønnen ikke er det store diskussionsemne til samtalen, for der følges overenskomsterne. Men i det private er det heller ikke min opfattelse, at der er meget at komme efter,” siger Anja-Skau Andersen.

Men selv om de nyuddannede ikke selv har de store muligheder for at påvirke lønnens størrelse, er det dog alligevel sjældent, at de lander på et lønniveau, der er helt ude i hampen.

”Rigtig mange sender deres kontrakter ind til gennemsyn hos os, og generelt set ser lønnen meget fornuftig ud. Der er stadig langt imellem dem, der får tilbudt en løn, som ligger væsentligt under DJØFs anbefalede minimumsløn,” siger Anja-Skau Andersen.

I den seneste tid er der dog kommet et stigende antal kontrakter ind, hvor månedslønnen er 2.000-3.000 kroner under DJØFs anbefalinger. Men om der er tale om en klar tendens, tør Anja Skau-Andersen ikke sige endnu.

Tak ikke bare ja til løntilbud

Derfor er det selvfølgelig heller ikke sådan, at konsulenterne i DJØF råder de nyuddannede til uden forbehold og uden forhandling at takke ja til det, som arbejdsgiveren tilbyder dem, siger hun.

”Du skal nok bare ikke komme ind ad døren og virke meget firkantet i dit lønudspil, for så får du ikke jobbet. Men du kan sagtens selv komme med et udspil. Og ser arbejdergiveren overrasket ud, kan du sige:

”Altså det er inklusiv pension.”

Ser han eller hun til gengæld ikke overrasket ud, kan du sige:

”Jeg regner med, at pensionen så kommer oveni,” lyder Anja-Skau Andersens råd.

Og selv om der måske ikke er så meget at forhandle om som nydimitteret, sker der som regel noget efter de første par år. Et skift til en ny afdeling, en ny funktion eller et helt nyt job er som regel det, der batter mest, hvis lønnen skal forhandles væsentligt op, siger Anja Skau-Andersen.

Og man skal ikke være bleg for at bede om en lønforhandling. En anden DJØF-undersøgelse viser nemlig, at 61 procent af de privatansatte djøfere har haft en lønforhandling med chefen det seneste år. Og af dem fik 77 procent noget positivt ud af lønforhandlingen. Men igen siger knap halvdelen, at der nok mere var tale om et diktat fra ledelsens side frem for en egentlig forhandling.