Spørgsmålet er nu, hvad dette betyder for virksomheder, der ikke har nogen religiøs profil eller tilhørsforhold. Det betyder ikke, at man som virksomhed nu skal, eller for den sags skyld bør, tage hensyn til religion. Men det betyder, at selvom virksomheder ikke selv er religiøse, så gør det i erhvervsmæssige situationer ikke nogen praktisk forskel. Der er en økonomisk-religiøs virkelighed, som virksomheder og ledere skal tage højde for, og som kan påvirke bundlinien uanset, hvad man måtte vælge. Det betyder selvfølgelig ikke, at en hensyntagen til religiøse tilhørsforhold ikke kan frastøde andre potentielle kunder og samarbejdspartnere, som ikke deler de religiøse værdier, for eksempel ateister.