Børn og karriereræs lægger låg på sexlivet

07-09-2010
1 min.

Myten er, at danskerne har sex to gange om ugen. Men den holder ikke.

Børn, karriereræs og en fortravlet hverdag i familien lægger en dæmper på sexlivet, fastslår Jyllands-Posten. Hver anden 36-45-årige er således utilfreds med hyppigheden af det intime samvær. Det viser en undersøgelse, som Rambøll/Analyse Danmark har lavet for avisen.

Kendsgerningen er – ifølge undersøgelsen – at 24 procent af danskerne højst har sex en gang om ugen med deres partner. 23 procent har det én gang om måneden. 16 procent har det sjældent eller aldrig.

25 procent af kvinderne og 43 procent af mændene i undersøgelsen mener, at hyppigheden er for lille.



Ifølge professor Michael Svarer fra Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, hænger utilfredsheden hos de 36-45-årige sammen med deres livssituation. Det er cocktailen af, at mange topper arbejdsmæssigt på det tidspunkt samtidig med, at de har meget at se til med børnene – og at parforholdene ikke længere er så nye og potente, siger han til Jyllands-Posten.

Undersøgelsen bygger på interviews med 664 udvalgte danskere med fast partner.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.