”Tilbage i 1960’erne blev komplekse systemer særligt inden for den offentlige forvaltning opfattet som kaotiske. Antallet af institutioner blev stærkt kritiseret, mens få interesserede sig for, om tingene overhovedet fungerede. Bare det faktum, at der var tale om mange enheder, blev opfattet som forfærdeligt. Typisk var dokumentationen for, at tingene ikke fungerede, blot et organisationsdiagram, der så kompliceret ud. Men fordi noget er kompliceret, behøver det ikke at være kaotisk. Vi gennemførte studier af politiets organisering i en række storbyområder, og ikke i et eneste tilfælde fandt vi, at en stor centraliseret politienhed var bedre til at servicere et lokalområde end mindre enheder. Senere så vi på forskellige former for service i 80 forskellige storbyområder. Her nåede vi frem til, at et miks af små og store enheder fungerede bedst. Et resultat, der betød, at vi kunne tilbagevisen teorien om, at enstrenget hierarki altid er at foretrække.”