”Integration må selvfølgelig være noget, indvandreren selv ønsker. Men en fælles national identitet kræver ikke, at man bryder med kulturelle særegenheder. Livet blandt de danske udvandrere viser, at der aldrig var en fastlåst national amerikansk identitet, som de blev forsøgt tilpasset. I stedet blev indvandringen en særlig del af Amerikas nationale identitet. Men indvandrerne blev også integreret gennem deres egne institutioner, især kirkerne. På samme måde vil moskeer, der arbejder for, at muslimer skal få et godt liv i Danmark, måske med tiden vise sig som en vigtig faktor for integrationen. Når man kan støtte sig til sine egne mødesteder, samfund og skikke, så er det nemmere at møde op nye steder og blive en del af helt nye fællesskaber.”