Topledere med en lang videregående uddannelse klumper sig sammen i hovedstadsområdet og ved de større byer. Som djøfer kan man gøre lynkarriere, hvis man vover springet til provinsen, lyder rådet fra en professor.
For at blive lukket ind på direktionsgangene i hovedstadsområdet skal man helst have en lang uddannelse og mange års erfaring. Mere end hver tredje topleder i hovedstadsområdet har taget en lang videregående uddannelse. I Århus, Odense og Aalborg har højest hver femte topleder det samme, mens det i store dele af provinsen tynder ud blandt de højtuddannede. Her har kun mellem fem og ti procent af toplederne en lang videregående uddannelse bag sig.
Det viser en opgørelse, eStatistik har lavet på baggrund af specialudtræk fra Danmarks Statistik.
Mads Hermansen, professor på CBS med speciale i ledelse og styring, vurderer, at djøfere kan hoppe flere trin på karrierestigen over, hvis de tager til provinsen.
”I storbyerne er konkurrencen om topposterne skarp, men i udkantsområderne kan man som leder hurtigere avancere. Selvfølgelig kan man spekulere i det, når man planlægger sin karriere. Hellere være en stor mand i en lille by end en lille lort i en stor by,” klukker professoren.
Han fortæller, at topledere i provinsen ofte vil have praktisk erfaring i stedet for formelle kvalifikationer. I nogle sammenhænge kan det være en fordel, men bagdelen er, at den sunde konkurrence mangler.
”Når der er færre at sammenligne sig med, kan ledelsesniveauet dale. Man behøver ikke anstrenge sig vældigt meget, hvis man altid er den største i byen,” siger Mads Hermansen.
Kedelige job i udkantsdanmark
Men hvorfor er toplederne i storbyerne så meget bedre uddannet end i yderområderne? Kent Nielsen, direktør i eStatistik, der har specialiseret sig i data om arbejdsmarkedet, mener, at tallene dækker over strukturelle problemer i udkantsdanmark.
”Arbejdspladserne er inden for de traditionelle brancher, hvor væksten er gået i stå: Handel og industri. De mellemstore virksomheder, som ofte ligger i provinsen, har som regel en topleder med erhvervsfaglig baggrund. Men det er typisk de større virksomheder, der kan tiltrække djøfere til topposter. Når de virksomheder mangler, så er der et problem,” understreger han.
Kent Nielsen peger på, at langt de fleste virksomheder har hovedsæde omkring storbyerne, så her samler de veluddannede topledere sig.
Brandet tiltrækker djøfere
Nogle få kommuner i udkantsområderne har dog virksomheder med så stærkt et brand, at det tiltrækker veluddannede chefer. Det gælder blandt andet Danfoss på Als og B&O i Struer.
”Det er en fordel at have et kendt brand og en attraktiv vare på hylden, når man skal rekruttere. I B&O definerer vi klart, hvor vi skal hen som virksomhed og giver frihed til den enkelte til at udfolde sig inden for rammerne,” siger Tommy Jakobsen, kommunikationschef i B&O, der mener, at et særligt fokus på ledelsesstilen er med til at tiltrække gode ledere.
Virksomheden ansætter også nogle gange ægtefællen, så begge har spændende job. Kent Nielsen roser den løsning. Ofte har udkantsområder for lidt at tilbyde begge ægtefæller.
”Mange højtuddannede er gift med hinanden, så hvis man skal tiltrække en topleder til Lemvig eller Langeland, skal der være job både til en veluddannet mand og kvinde,” siger han.
Hvis udkantsområderne skal blive mere attraktive for djøfere, må de satse på nye brancher, hvor der er udsigt til vækst. Kent Nielsen foreslår, at udkantsområderne fokuserer kraftigere på at skabe fyrtårne, der gør områderne attraktive. Det kunne fx være vedvarende energi eller oplevelser.
”Hvis udkantsområder kan vise, at de er verdens bedste inden for vedvarende energi eller andre nicher, så kan man tiltrække arbejdskraft. Det er vanskeligt at rekruttere veluddannede topledere, medmindre man kan vise, at virksomheden er unik,” fastslår han.
Flere gode job i provinsen
Inden for det offentlige er jobmulighederne for djøfere på få år blevet bedre i provinsen, vurderer Lars Munck, arbejdspolitisk chef i DJØF. De veluddannede topledere holder især til, hvor sygehuse, domstole og den offentlige administration har sæde. Det gælder blandt andet for regionsbyerne Sorø og Viborg.
”Strukturreformen har gjort kommunerne større og mere professionelle, og det giver også flere interessante job til djøfere i udkantsdanmark. Når der først bliver ansat en djøfer som leder i kommunen, sker der en professionalisering af ledelsen og mange andre følger efter,” siger den arbejdspolitiske chef.
Lars Munck mener, at en stilling i provinsen kan være en karrieregenvej − også selvom djøferne måske ikke bliver budt velkomne med klapsalver.
”Man er oppe mod myter og traditioner i udkantsdanmark. Nogle uddannelsesgrupper har været vant til at få ledelsesposterne, og det er et tab af bastioner, at djøferne kommer til. Der kan være modstand mod folk med høj uddannelse, fordi man typisk ikke har så høj en uddannelse selv. Som djøfer er det en god ide at stikke fingeren i jorden, lade være med at spille bedrevidende og vise, at man kan noget,” lyder rådet fra Lars Munck.
Ledige stillinger