Fyret uden advarsel og kompensation

22-06-2010
4 min.

Hvis du har været ansat under et år, kan din arbejdsgiver fyre dig uden advarsel på et helt usagligt grundlag, uden det koster ham eller hende ekstra. DJØF arbejder på at få ændret funktionærloven.

”Du passer ligesom ikke ind. Du er fyret.” Når en medarbejder har været ansat under et år, kan arbejdsgiveren fyre ham eller hende uden først at give en advarsel og uden en saglig begrundelse. Og konsulenterne i DJØF får et stigende antal henvendelser fra privatansatte djøfere, der uden den mindste advarsel og med de mest mærkværdige begrundelser, eller helt uden begrundelse, bliver fyret.

Problemet er bare, at det er arbejdsgiverne sådan set i deres gode ret til ifølge funktionærloven – også uden at det koster dem en krone ud over det almindelige opsigelsesvarsel. Har ansættelsen varet under et år, er der ingen kompensation at hente for usaglig opsigelse. Her er det kun op til arbejdsgiverens etik og moral, hvis den fyrede medarbejder får lidt ekstra. Og det sker yderst sjældent.

”De kan fyre en medarbejder uden nogen særlig grund. Og det er ganske gratis. Her stiller loven simpelthen medarbejderne for ringe. Jeg har svært ved at se, hvorfor det skal være muligt for arbejdsgivere at behandle nogle mennesker usagligt, alene fordi de har været ansat i kortere tid. I forvejen har disse medarbejdere korte opsigelsesvarsler, så de bliver ramt dobbelt,” siger Anja Skau-Andersen, chefkonsulent i DJØF.

Har en medarbejder været ansat i et år eller mere, har de krav på en saglig begrundelse for en fyring, og i praksis skal arbejdsgiveren have givet en skriftlig advarsel inden, så den ansatte har haft mulighed for at rette op på forholdene. Overholder arbejdsgiveren ikke de regler, har medarbejderen krav på en godtgørelse på op til tre måneders løn – i særlige tilfælde fire måneders løn.

Men der er altså ikke noget at hente for DJØF på medlemmernes vegne, hvis ansættelsen har varet under et år. Og det er i særdeleshed noget, dimittenderne og de yngre djøfere mærker, pointerer Anja Skau-Andersen.

Derfor arbejder DJØF nu politisk på at få ændret funktionærloven, så det kommer til at koste arbejdsgiveren en godtgørelse til medarbejdere, der bliver fyret på et usagligt grundlag.

DJØF vil have ændret funktionærloven

DJØF arbejder politisk for at få ændret funktionærlovens § 2b, så det ikke længere er et krav, at man har været uafbrudt ansat i et år hos sin arbejdsgiver, før man kan få en godtgørelse, hvis man bliver opsagt usagligt.

Arbejdsmarkedsordførere om DJØFs forslag:

Inger Støjberg, beskæftigelsesminister, Venstre:

”Jeg vil gerne slå fast, at en arbejdsgiver bør give en begrundelse, hvis en medarbejder skal afskediges. Men både i funktionærloven og i det overenskomstdækkede område lægger man vægt på, hvor længe man har været ansat, hvis der er tale om en evt. godtgørelse for usaglig afskedigelse. Jeg synes, det er et fornuftigt princip, både i funktionærloven og i de aftaler, der er lavet på arbejdsmarkedet. Derfor har jeg ikke nogen planer om at ændre loven.”

Torben Hansen, arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokraterne:

”Arbejdsgiverne har en prøveperiode på tre måneder til at vurdere, om medarbejderen lever op til forventningerne. Så det er urimeligt, at arbejdsgiveren også de næste ni måneder kan fyre og ansætte uden saglig begrundelse og samtidig slippe fra det uden at skulle betale erstatning.

Vi vil foreslå, at loven ændres efter følgende retningslinjer:

1. Prøvetiden på tre måneder opretholdes.



2. Ved alle usaglige fyringer efter tre måneder skal der betales erstatning. Vi fjerner dermed grænsen for, at der først kan kræves erstatning efter 12 måneder.

3. Vi ønsker at fjerne loftet over erstatningernes størrelse. Det er herefter domstolene, der skal tage stilling til erstatningsstørrelse ud fra sagernes grovhed og ansættelsernes længde.”

Helle Sjelle, arbejdsmarkedsordfører for Konservative:

”Jeg mener, at det er et rimeligt princip, at man som arbejdstager får flere rettigheder, jo længere man har været ansat. Derfor ser jeg ikke nogen grund til at ændre funktionærlovens § 2b.

Når det er sagt, så mener jeg, at arbejdsgivere bør give en begrundelse, hvis en medarbejder fyres. Det er en god skik, og jeg tror, at det tjener alle parter. Ligeledes synes jeg, at man som arbejdsgiver bør have en god dialog med sine ansatte om, hvorvidt arbejdet udføres tilfredsstillende. Det hører med til god ledelse.”

Djøfbladet har forgæves bedt om en kommentar fra SFs arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.