Benhårdt arbejde bag alle gode ideer

”Det gibber i mig, hver gang vi får salgstallene ind. Vi er igen derude, hvor vi får debatten i gang.”

Når Pia Kjærsgaard citerer Tuborg

Jan Duckert tager imod i sit hjørnekontor i PeopleGroups syvetagers høje bygning. I mere end 30 år har han været den administrative leder bag kampagner, der har sat spor i den danske debat, sproget og kulturen. Da de danske skolebørn i en periode gav hinanden morgensherifstjerner (vred brystvorten rundt til det gjorde ondt, red.), var de inspireret af Sonofons reklamer om den kiksede Polle fra Snave. Da Pia Kjærsgaard fra Folketingets talerstol kritiserede regeringen med et: ”Det’ en ommer!”, var udtrykket hevet lige ud af bureauets reklamefilm for Tuborg. Selv taler Jan Duckert i punchlines, der hænger fast længe efter, interviewet er forbi:

”Vi er kundens lakajer” og ”A good idea is a good idea” eller ”Hvad der gavner bureauets ti største kunder, gavner også bureauet.”

Han har smilende lyseblå øjne og en nordsjællandsk, lidt nasal diktion, der leverer skarpe pointer og bestemtheder, men også klukkende latter, når begejstringen melder sig, og det gør den hver gang, han taler om noget, han ikke kan stå for – mennesker, talenter, ideer, salgstal.

Der er ikke noget, der hedder godt nok

PeopleGroup er et af Nordens største kommunikationshuse og moderselskab for en række virksomheder, der har med kommunikation og markedsføring at gøre. Huset er kendt for at stille store krav til deres kunder, nærmest være besværlige, og sige nej til at arbejde sammen med folk, de ikke mener, de kan gøre en forskel for. Men huset er også kendt for at have langvarige kundeforhold og for at levere resultater selv i krisetider. En etage under Jan Duckerts kontor holder reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners til – eller bare Partners i daglig tale. Det er grundstammen i huset – det PeopleGroup er vokset ud fra.

Partners blev grundlagt af reklamelegenden Peter Wibroe, og året efter kom Jan Duckert til som administrerende direktør. Jan Duckert var dengang 26 år og netop færdig fra Handelshøjskolen. Peter Wibroe var allerede på det tidspunkt berømt for sit kreative talent, men også notorisk kendt for sine høje krav til sig selv og sine medarbejdere. Fx gjorde han en dyd ud af at være B-menneske, mødte langt op ad formiddagen, arbejdede til langt ud på natten og forlangte af sine kolleger, at de blev der – også selvom de havde været på arbejde fra tidligt om morgenen. Peter Wibroes motto var: ’Der er ikke noget, der hedder godt nok’. Og det er stadig en integreret del af bureauets kultur:

”Det motto driver det hele. Selvom det er krævende,” siger Jan Duckert, der som ung direktør flere gange måtte gå tilbage til sine kunder, fordi bureauet havde lavet en ny og bedre kampagne end den, der allerede var købt og godkendt.

”Det er sin sag at komme tilbage til klienten og kassere den kampagne, man selv havde advokeret for. Samtidig er det jo ikke til at stå for – kunden kunne jo se, at vi blev ved og ved, fordi vi var ambitiøse på deres vegne,” siger Jan Duckert.

Vi producerer ikke nervesammenbrud

Peter Wibroes motto førte blandt meget andet til udviklingen af J-dag og Tuborgs legendariske julebrygsfilm. Men det har ikke været uden omkostninger. Tidligere strategisk direktør Hanne Feldthus har netop udgivet bogen ’En arbejdsnarkomans bekendelser’, hvor hun beskriver, hvordan 12 år på Partners fyldte hende med lige dele adrenalin og præstationsangst, til den dag hun endte med et gigantisk nervesammenbrud. Hvad mener Jan Duckert om det?

”Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, at folk brænder sammen i vores regi. Det er lige præcis det modsatte, der er meningen: At folk kan realisere deres talent til det yderste. Jeg kan da heldigvis også sige, at blandt de hundreder af mennesker, som har været her, kan jeg ikke komme i tanke om et tilsvarende tilfælde.”

Men forstår du hvis folk knækker under arbejdspresset?

”Det er et pres at være idemager. Skrækken for det blanke papir er et kendt begreb. Er man overhovedet i stand til at få den næste ide? Hvis man kombinerer dette forhold med en høj ansvarlighed over for klienternes problemstilling, så er der lagt i kakkelovnen! Men der er ingen vej udenom. Det er den kreative metiers DNA. Jeg skal dog være den første til at sige, at man ikke skal sætte sit helbred på spil for markedsføring af en forårsrulle.”

Men hvor går grænsen for, hvad dine medarbejdere skal sætte på spil?

”Man må disponere sit eget liv. Hvis man gerne vil stå sent op og gå tidligt hjem, skal man ikke være her. Vi lever og ånder for vores kunder. Det er i den energi, vores konkurrenceevne ligger. Sådan tænker vi her.”

Nogle ville mene, at det var gammeldags?

”Så er man velkommen til at kalde os gammeldags. Sådan er det. Mange tror, at man, bare man har et kreativt talent, kan ryste ideer ud af ærmet. Jeg har været så heldig at få lov til at arbejde sammen med de allerbedste mere eller mindre hele mit arbejdsliv. Og tro mig, der ligger benhårdt arbejde bag alle gode ideer. I øvrigt vil jeg påstå, at man ikke får stress af at arbejde. Man får til gengæld stress af de ting, man ikke får gjort.”

Plads til særlinge

Jan Duckert læner sig tilbage i en afslappet bevægelse. Kundernes ve og vel er den ene motor i bureauet. Den anden er jagten på den gode ide. De ledende medarbejdere har konstant antennerne ude efter iderige, skabende folk og lægger gerne hus til særlinge, der brænder for tv-produktion, spillefilm, bøger og musik. I 2008, da finanskrisen fik mange andre bureauer til at dreje nøglen om, investerede Jan Duckert og co. i et animationsselskab, som netop har fået støtte til sin første tegnefilm i spillefilmslængde.

”Vi kan ikke stå for kreativt talent. Vi tror også på lang sigt, at det gør en forskel. Det er det eneste, vi kan forholde os til omkring medieindustriens fremtid,” siger Jan Duckert og bevæger sig ind på et emne, der optager ham meget:

Nemlig det paradigmeskifte, medieindustrien undergår i disse år. Digitaliseringen vender op og ned på de gamle forretningsmodeller, og ingen ved, hvordan konkurrencebilledet ser ud om ti år. Eller for den sags skyld om fem år. Men Jan Duckert er ikke nervøs:

”Vi tror, den gamle traver Content is King bliver en realitet. Der bliver et fortsat stigende behov for entertainment og for content. For ideer, der kan puttes i den eksplosivt stigende mængde af medieplatforme. Derfor er vores svar på den uforudsigelige udvikling i medieindustrien, at: ’A good idea is a good idea’. Vi skal fortsat satse hele butikken på ideudvikling. Vi skal skabe rammerne for de skæve eksistenser, som evner at se og forklare verden med nye øjne. Vi skal være leverandører af indhold til de nye og for den sags skyld også de gamle medieplatforme.”

Uafhængighed

Jan Duckert har aldrig haft en ekspansiv strategi. Alligevel er hans virksomhed vokset fra 30 til 300 mennesker på ti år. I dag er de dog noget færre, nemlig 150 – fordi de sidste år solgte to velfungerende og overskudsgivende selskaber fra. Hvorfor? Fordi de leverede hovedparten af deres opgaver til én stor international klient:

”Og det var for farligt for os. Køberen var verdens største bureaukoncern. De kunne bedre håndtere risikoen.”

Uafhængigheden er afgørende for Jan Duckerts måde at drive forretning på. Selvom det ikke har skortet på tilbud fra udenlandske investorer, er PeopleGroup fortsat på danske hænder, så der netop er mulighed for at investere i tegnefilm midt i en krisetid – hvis det er den ide, man tror på. Og så man kan tabe penge på vildskud som fx produktionen af en kulturtv-kanal og stadig sove godt om natten, fordi man ved, at husets grundlæggende konkurrenceevne er intakt.

”Det handler meget om at have et stærkt antennesystem, som kan fange de seneste trends. Vi må kunne være dristige og starte nye selskaber og kompetencer op, velvidende at vi ikke kan ramme rigtigt hver gang,” siger Jan Duckert.

Slukker kun mobilen på jagt

Jan Duckerts mobiltelefon ringer for første gang under interviewet. En rockringetone. Indtil nu har den kun givet små bip fra sig, når den modtog mails. Faktisk slukker reklamedirektøren den aldrig. Kun når han går på jagt:

”For ellers bliver de andre så sure.”

Og så har han den på lydløs, når han spiser aftensmad med sin familie. Sine nærmeste kolleger taler han med seks til otte gange hver aften. Aftenen før holdt han møde til klokken 24.

”Vi blev ved, selvom vi egentlig var færdige. Vi er lidt tossede. At der sidder seks mennesker hjemme hos mig og diskuterer mobiltelefoni en tirsdag aften til klokken 24 er jo mærkeligt. Men det fylder på den gode måde. Jeg tror, ingen tog stressede hjem. Vi spillede ikke golf eller kort. Vi spillede mobiltelefoni,” smågriner Jan Duckert.

Hvad giver du afkald på ved at prioritere, som du gør?

”Spurgte du min kone, kunne hun sikkert komme med en længere liste. Men jeg føler ikke, at jeg giver så meget afkald. I forgårs kørte jeg fx hjem klokken 17.30. Kørte direkte til golftræning med min knægt på ti og hyggede mig med ham. Efter hans sengetid kom der et hold fra bureauet omkring klokken 21. Er det godt nok? Det er i det mindste, hvad jeg kan levere, hvis enderne skal mødes.”

Jan Duckert sender et polisk smil over bordet fulgt af et af sine rammende ordbilleder:

”Jeg er ikke jollesejler, der skal vinde en sejlads alene. Bureauets ledelse er et team og kan mere sammenlignes med et job som elektriker, hvor man skal forbinde ledningerne imellem folk for at sammensætte de bedst mulige kompetencer og eksistenser til de enkelte opgaver.”

Udfordringen lige nu er at integrere de mange knopskudte PeopleGroup-selskaber:

”Der er en masse energi i samarbejder på kryds og tværs i PeopleGroup både på selskabsniveau og på personniveau. Derfor vil vi udviske konturerne imellem en række af selskaberne i de kommende år. Men hvis bureauet bliver for stort, risikerer den enkelte at miste sin identitet. Derfor går vi efter et set up, hvor folk også kan finde sig selv.”

Fra en grand old man til en anden

I dag er den daglige ledelse af bureauet overgået til en ny direktør. Jan Duckert er ikke længere kundernes lakaj 24 timer i døgnet, men beskæftiger sig mest med de store linjer – og så med særlige ideer, mennesker eller kunder, som han ikke kan stå for. Som fx Mols-Linien, blandt andet.

I branchen er han kendt som en grand old man, der hjælper nye talenter på vej, ligesom han selv oprindeligt blev hjulpet af chefen for Bates, Mogens Holten. Bates var ifølge Duckert et af de fineste bureauer i 1970’erne. Mogens Holten var nemlig ven med Jan Duckerts far, der døde tragisk, da Jan kun var 19 år. Og da Jan var ved at være færdig med Handelshøjskolen og trængte til at opleve det virkelige liv, tog Mogens Holten ham ind som trainee. Siden har han fungeret som Jan Duckerts mentor, ven og reservefar, til han døde sidste år i en alder af 91.

Tabet af faderen er ikke det eneste tragiske dødsfald, Jan Duckert har oplevet. For godt femten år siden døde hans første kone af brystkræft.

”Det gik op for mig, at verden var af lave. At menneskehedens globale fodaftryk var ved at få uoverskuelige konsekvenser.”

Den erkendelse førte til engagement i WWF’s bestyrelse. Andre bestyrelsesposter er i Københavns Teater:

”Hvor det kreative og kommercielle går hånd i hånd – og det vil jeg gerne arbejde for.”

Og i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS:

”Fordi jeg i høj grad tror, at lykken ligger i at realisere sig selv. Og jo mere frihed man har til det, jo bedre.”

Kommercielle bestyrelser har aldrig interesseret Jan Duckert:

”Der er legetøj nok her. Tænk, hvis det brændte på, og jeg så sad og diskuterede forretningsplaner et andet sted,” siger reklamebureaudirektøren med et absolut blik.