Mellemledere i linedans mellem job og familie

24-05-2010
3 min.

Mellemlederne er den mest stressede gruppe i DJØF.

Mellemlederne er den mest stressede gruppe i DJØF. Det er også dem, der har mest ondt i balancen mellem arbejds- og familieliv, og de siger selv, at balancen viser sig at være det sværeste, når de bliver chefer. Det er der tal for i DJØFs undersøgelser. Så hvordan gør man chefjobbet attraktivt for de mange unge ledertalenter, som skal ind på banen i de kommende år? Alene i centraladministrationen er næsten 55 procent af DJØF-cheferne i dag over 50 år. Hver femte er over 60 år.

Vi skal have en mere rummelig og fleksibel definition af chefjobbet, hvor omfanget af chefopgaven kan tilpasses til dén, som skal have jobbet, lyder det fra Finansministeriets Personalestyrelse.

”Dem, der har lysten og potentialet, skal ikke begrænses af en for firkantet definition af chefjobbet. Hvis et ungt ledertalent ikke ønsker den helt store lederpakke, skal vi kunne skræddersy en mindre pakke. Det kan enhver topchef gøre, og de fleksible lønsystemer understøtter det,” lyder det fra Camilla Vejlø Hartling, chef for ledelsesudvikling i Personalestyrelsen.

De unge ledertalenter skal til gengæld rustes til selv – ud fra egne værdier – at bidrage til at definere og udfylde deres lederrum, og det er med i statens nye udviklingsforløb for ledere, for det er meget vigtigt, at de kan tage en reel forventningsafstemning med topchefen om et kommende lederjob, understreger hun.

”Det handler ikke bare om at sige: ’Ja’, hvis man får tilbudt et chefjob, men om at sige: ’Ja, men det kommer an på …’,” fastslår Camilla Vejlø Hartling.

Hun afviser, at det især bliver de unge kvinder, som vælger de små chefpakker:

”Det tror vi ikke på. Vi er bange for, at der er lige så mange af de talentfulde unge mænd, som kan finde på at vælge ledelse fra. Så det er også af hensyn til mændene, at vi skal gøre lederjobbet mere fleksibelt.”

I dag har næsten alle ministerområder afprøvet nye ledelses- og organisationsformer − typisk centerdannelser med flere kontorer. Disse erfaringer skal nu samles op i en undersøgelse til efteråret, så de kan blive videregivet til alle statens topchefer.

Symptombehandling

Kontorchef i Konkurrencestyrelsen, Benedikte Havskov Hansen fra DJØF Offentlige Chefers bestyrelse er positiv, men kalder det symptombehandling.

”Som udgangspunkt er Personalestyrelsens udspil om mere fleksible chefjobs en tiltalende tanke, og der er ingen tvivl om, at det rent faktisk er efterspurgt ude på arbejdspladserne,” siger hun.

”Det vil givet kunne tiltrække en række nye chefer – som Camilla Hartling – så vi ikke går glip af det potentiale af yngre ledertalenter, som ellers ville takke nej, hvis de her og nu kun kan få den ’den fulde pakke’.”



Men det er ikke en ideel løsning generelt set.

”Uanset Personalestyrelsens gode intentioner, er der en stor risiko for, at det er kvinder, der bliver målgruppen for denne type jobs,” fastslår hun.

Dertil kommer, at hvis chefstillingerne fremover bliver mindre – både i indflydelse og i ansvar – vil de på sigt vil være i risiko for at blive udvandet.

Så behovet for at komme på ’en lille chefpakke’ er et symptom – ikke en løsning. Det handler om at få taget hånd om det egentlige problem, som er at få gjort det traditionelle chefjob mere attraktivt, understreger hun.

”Det gør man ikke ved at oprette semikontorchefstillinger, men derimod ved at skabe bedre rammer i lederjobbet med tid til ledelse, og hvor det at være et helt menneske og have en hel chefstilling ikke er modsætninger. Derfor sætter vi i Offentlige Chefer balancen mellem privat- og arbejdsliv højt på dagsordenen ved de kommende ok-forhandlinger.”

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.