Klassisk advokatdomicil inviterer til vidensdeling

Horten er flyttet fra en gammel københavnerejendom med kringlede, smalle og mørke gange til et lyst og spektakulært femetagers domicil i Tuborg Havn i Hellerup, hvor alle godt 115 jurister har samme størrelse kontor, samme størrelse skrivebord og samme skabsplads – dog er der ikke gjort op med den traditionelle tankegang: Hver advokat har hver sit kontor. Den tankegang er de ikke modne til at gøre op med endnu ifølge associeret partner Peter Gregersen.

”Jeg vil dog ikke afvise, at advokater sidder i åbne landskaber om 20 år,” siger han, selvom han i samme åndedrag understreger, at der stadig skal tages hensyn til fordybelse og fortrolighed i forhold til klienterne, og at de hensyn sætter grænser for, hvorvidt man kan placere advokater i åbne kontorlandskaber.

Og lige nu er Peter Gregersen da også bare glad for de nye omgivelser i Tuborg Havn.

”Hver gang jeg går ind ad døren, bliver jeg glad. Her er lyst og rart, og huset er indrettet, så vi møder hinanden, og det indbyder til, at der pludseligt opstår uformelle møder og vidensdeling,” siger Peter Gregersen.

Og det er den helt rigtige vej at gå, mener de i Horten. For der sker noget i branchen – også hos Horten. Horten tænker ind i fremtiden. Fremtidens advokatvirksomhed er nemlig ikke bare fyldt med individualister med hvert sit speciale, der vurderer, hvad der er rigtigt og forkert. Advokaten skal være klientens sparringspartner og have forretningsforståelse, og det betyder, at der skal vidensdeles og kommunikeres på kryds og tværs – men det kommer ikke af sig selv.

”Vi så det ikke som et problem før, men vi havde nok skyklapper på. Vi havde en aftale om, at vores døre altid stod åbne, men hvad nytter det, når ens kontor ligger for enden af en smal gang, hvor der ikke kommer mange forbi?” siger Peter Gregersen.

I det nye domicil kan man ganske enkelt ikke undgå at møde kollegerne. Huset består af to længer på fem etager, der krydser på midten. Og det er midt i krydset, at en stor del af de uformelle møder sker. Først og fremmest på den cirkelrunde, centrale trappe, der svinger sig op igennem huset og gennem hver etage, og samtidig tvinger brugerne til at gå en halv omgang på hver etage, så man lige kan nå at få øjenkontakt med kollegerne, inden trappen fortsætter op på næste etage.

Det er også her i husets kerne, at printerrum, hyggekroge med loungeagtig stemning, tekøkken og små biblioteker med de vigtigste juridiske værker, tidsskrifter og aviser er placeret – igen en invitation til vidensdeling.

Samtidig er etagerne lidt forskudt i forhold til hinanden, så man altid kan stå på en etage og se op eller ned på kolleger på de øvrige etager – eller helt ned i kantinen og det centrale bibliotek, der befinder sig nederst i bygningen. Åbenhed og gennemsigtighed er et af mantraerne i det nye domicil – men ikke så åbent, at man føler, man bliver kigget over skulderen.

Elektroniske kort sørger for, at det kun er Horten-ansatte, der har adgang til etagerne fra første til fjerde sal. Femte sal er mødeetagen, hvor klienter og forretningsforbindelser bliver inviteret med op.

Da indretningen skulle på plads, skulle der tages hensyn til flere skismaer: Ønsket om plads til fordybelse kombineret med en invitation til vidensdeling og sparring. Åbenhed contra fortrolighed og en kombination af det klassiske og det dynamiske.

Og det betyder også, at der, selvom der er tænkt kreativt, og det inden for advokatstanden er et meget moderne byggeri, ikke er taget kvantespring hos Horten, når det gælder nytænkning inden for arbejdspladsindretning.

Hierarkiet kan tydeligt aflæses: Advokaterne har som udgangspunkt stadig hvert sit kontor – alle placeret ved ydervæggene og med udsigt over enten Øresund eller Københavns tage. De fleste sagsbehandlere sidder to og to på samme størrelse kontor, og sekretærerne og det øvrige administrative personale sidder i det indre rum.

Men advokaterne sidder ikke gemt væk: Der er glasdøre ind til alle kontorerne, så der hele tiden er visuel kontakt til kollegerne. Det tydelige hierarkiske skel er dog ikke blevet kommenteret fra medarbejderside, siger Peter Gregersen.

”Det kan godt være, at det har været et issue, men vi har ikke hørt noget om det, og fortroligheden i forhold til vores klienter betyder jo, at advokater i højere grad har brug for eget kontor,” siger han.

Forud for flytningen til det nye domicil blev der holdt en række orienteringsmøder og workshops, og der har også været ekskursioner til Tuborg Havn, mens bygningen begyndte at tage form.

Og selvom der ikke er nogen, der offentligt har beklaget sig over fordelingen af arbejdspladser, så var det ikke alle, som var lige begejstrede for storrumstankegangen, da de blev præsenteret for den. De, der kom fra et-, to- eller tremandskontorer, var skeptiske med hensyn til arbejdsro, fortæller Peter Gregersen.

Arkitekterne har dog løst opgaven med akustik til fulde. Selvom der er åbent hele vejen op igennem bygningen, og der sidder mange medarbejdere i de åbne rum, samtidig med at det også er her, alle de uformelle møder og transport til og fra etagerne foregår, så er der ingen generende støj.  

Og Peter Gregersen er ikke i tvivl – han mener, at domicilets indretning giver en større følelse af fællesskab og korpsånd. Og især fællesarealerne og ikke mindst trappen er guld værd, mener han.