”Når teamet senere udvides med nye medlemmer, er det vigtigt, at det nye medlem føler sig velkommen. Det sikrer vi blandt andet ved, at der er en vært, som tager imod den første dag, sørger for fælles morgenmad, introduktion til de øvrige teammedlemmer og følger den nye rundt i organisationen. Og så er arbejdspladsen forberedt og klar, og der er en arbejdsplan for dig, så du og dine teamkollegaer ved, hvad du skal lave i den første periode. Og de øvrige teammedlemmer har altid tid til at hjælpe!” understreger Eskild Urhøj.