”Djøfere arbejder typisk sammen med andre djøfere, og de er underlagt nogle sociale konventioner om eksempelvis drikkevaner. Hvis dine kolleger ser skævt til, at du drikker cola, så lader du være, og så ender du med at leve et sundere liv. I andre sociale lag er der ikke nogen, der ser skævt til dig, hvis du drikker cola eller ryger, og så bliver du bare ved,” mener fremtidsforskeren.