Ud i meningsløs masseaktivering

09-03-2010
5 min.

De nyuddannede djøfere ryster på hovedet, kommunerne tvivler, og eksperterne tror ikke, det virker. Men nu skal alle ledige dimittender under 30 ud i kommunal aktivering efter kun tre måneders jobsøgning.

Det er en gyser. I januar steg djøfernes dimittendledighed med 112 procent i forhold til sidste år. Hidtil har op mod 65-80 procent af en DJØF-dimittendårgang selv fundet job inden for et halvt år med lidt hjælp-til-selvhjælp. Også under det sidste års jobkrise. Nu skal der mere hjælp til. Desværre har regeringen kun en bjørnetjeneste til dem i posen: Kommunal aktivering tre måneder efter eksamen.

Som 27-årige Lene Brommann, der blev færdig som cand.soc. i EU-studier og internationale relationer på Ålborg Universitet lige før jul, udtrykker det.

”Det er en idiotisk regel.”

Men sådan er det: Fra 1. januar skal alle unge under 30 sendes ud i et halvt års ubrudt kommunal aktivering efter tre måneders ledighed – fra ham på 18, der er droppet ud af lærepladsen, til hende på 28 med et kandidatbevis som økonom.

Også Lene Brommann, som bor i Horsens, og som er i fuld gang med at søge job i København, for det er der, jobbene til hende er. Om kort tid kan hun regne med at blive kaldt ind til jobcenteret i Horsens om aktivering.

”Det står meget uklart for mig, hvad der skal ske. Jeg har været til et orienteringsmøde, som kommunen havde udliciteret til en privat konsulentvirksomhed, men det drejede sig mest om at få håndværkere i arbejde. Det er bestemt en nødvendig indsats, men jeg kunne ikke bruge det til noget.”

Tabte tålmodigheden efter ansøgningskursus

Det virksomme stof i aktivering er skræmmeeffekten. Folk skynder sig at søge job lige før, de skal ud i aktivering. På dén konto er en hel del, ikke mindst ufaglærte, kommet i job under højkonjunkturen, forklarer professor på Center for Velfærdsstatsforskning på SDU, Asbjørn Sonne Nørgaard.

Men de nyuddannede akademikere er allerede super motiverede for at søge job, og de er klar til at flytte eller køre langt for det rigtige.

Man risikerer i stedet at få ’dødvægtseffekten’, som det hedder i fagjargonen: At man bruger for megen aktivering for tidligt, dvs. på et tidspunkt, hvor de ledige endnu har god chance for selv at finde et passende job.

”Det virker urimeligt og modproduktivt at tvinge højt motiverede dimittender i aktivering allerede efter tre måneder,” siger Asbjørn Sonne Nørgaard.Tre måneder er meget kort tid, siger også økonomisk vismand, professor Michael Rosholm, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

”I særdeleshed højtuddannede har brug for lidt ekstra tid til at finde det rigtige match. Især nu, hvor det er svært.”

Det her kan få de unge akademikere til at søge og acceptere job, de egentlig er overkvalificerede til, siger han.

”Det risikerer at stigmatisere dem og gøre det svært for dem at få fodfæste på AC-arbejdsmarkedet igen. Men om få år bliver der brug for deres kompetencer igen, og så risikerer man, at deres uddannelse har mistet sin værdi, fordi den ikke er blevet brugt.”

Trine Lund Nielsen, 25, cand.merc. fra Aalborg Universitet fra i sommer, tabte tålmodigheden med det kommunale beskæftigelsessystem allerede efter et seks ugers obligatorisk kursus i at skrive jobansøgninger.

”Det var helt omsonst. Jeg kan godt selv skrive mine ansøgninger. Det her system differentierer overhovedet ikke mellem, om man er ung uden nogen som helst uddannelse, eller man står med et kandidatbevis.”

Nu skal hun i aktivering efter de gamle regler.

”Jobcenteret sagde til mig, at man ikke kunne finde andet end kommunal aktivering til mig, men hvad det var, nåede jeg aldrig at høre.”

Hun slap uden om samtalen, fordi hun med hjælp fra sin a-kasse skyndte sig at finde et relevant kursus i it-systemet SAP, som jobcenteret så godkendte. Samtidig sonderer hun nu mulighederne for at blive erhvervsph.d. eller videnpilot i en privat virksomhed.

I aktivering som pædagogmedhjælper

Kommunerne, som har aben med at finde aktiveringspladserne til de unge akademikere, er heller ikke udelt begejstrede. Som det lyder fra beskæftigelsesrådmand i Århus Kommune, Hans Halvorsen (S):

”Det er et udtryk for en fatal mangel på visioner og ambitioner, når regeringen vil tvinge de unge ud i meningsløs masseaktivering. En økonom bliver ikke bedre til tal ved at feje gader.”

Regeringen bør i stedet satse på en fagrelevant aktivering, som kan bringe de unge videre i arbejdslivet inden for deres eget felt i stedet for at skære alle over en kam, siger han.

”Det er hovedløst,” siger DJØFs arbejdsmarkedspolitiske chef, Lars Munck.

Dertil skal lægges, at de unge ikke må sendes i privat jobtræning på grund af EU´s konkurrenceregler. Men dét, som hjalp DJØF-dimittenderne under tidligere dyk, var netop løntilskudsjob, videnpilotprojekter etc. i den private sektor. Kommunal aktivering gav ikke noget.

Ifølge de nye regler skal kommunernes jobcentre i første omgang udlicitere opgaven med de unge under 30 til private jobformidlingsfirmaer – i fagjargonen kaldet ’private aktører’.

DJØF tror ikke på, at de private aktører kan finde offentlig aktivering til vores dimittender.

”Så får kommunerne opgaven tilbage i nakken, for de skal finde pladserne, og de bliver straffet økonomisk for det, hvis de ikke gør det. Vi frygter, at unge djøfere ender i billig kommunal aktivering som fx pædagogmedhjælpere,” siger Lars Munck.

Håber at nå at finde job

Michael Rosholm er ikke uenig.



”Uanset hvad skal kommunerne betale regningen, og de er presset på budgetterne, og refusionsordningerne for deres udgifter til dagpenge er skruet sådan sammen, at de får et incitament til at udøve kassetænkning og levere noget billig aktivering.”

Men det kræver en specialindsats at hjælpe nyuddannede akademikere i job. Jobcentrene er næppe de bedst gearede til det, og erfaringerne med de private aktører er – for nu at udtrykke det pænt – meget blandede, siger vismanden.

”Det, der nok er brug for, er en tværgående, overordnet indsats, som ikke er afhængig af kommunal finansiering, og som inddrager ekspertise fra fx de højtuddannedes a-kasser og fagforeninger.”

Lene Brommann håber, hun når at finde et job, inden hun hører fra jobcenteret.

”Jeg søger vidt og bredt, men faktum er, at der er mange om buddet.”

Tre måneder er alt for kort tid til at finde et job i, siger 26-årige Mette Reinholdt, som dimitterede som scient.pol. fra Århus i sommer og fik job i København i december.

”Du får ikke job i første hug, og man skal have tid til prøve sig selv og sine ansøgninger af.”

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.