Schlüter, Fogh og Løkke

Bliver Lars Løkke mere som Fogh eller mere som Schlüter? Eller for at spørge på en anden måde: Hvor unik var perioden 2001-2009? Fogh havde tre særlige vilkår; en økonomisk fremgangsperiode, et unikt regeringsflertal med Dansk Folkeparti og den dagsorden han arvede fra 11. september-angrebet blot 10 uger før sin tiltrædelse. De sidste par år har mange været parate til at forudsige denne æras afslutning, fx i forbindelse med snakken om ’de anstændige borgerliges’ oprør i slutningen af 2006 og Ny Alliances kortvarige succes i 2007. Så ramte Finanskrisen. Og hvis dagsordenen nu er skiftet fra ’islam’ til ’økonomi’, vil Lars Løkke så skifte fra ’Fogh-modellen’ til ’Schlüter-modellen’?

Det tegner sådan, selvom transformationen foregår i slowmotion. Selvom Løkke har afstået fra at lave noget eksplicit brud med Fogh, har senest rokaden og regeringsgrundlaget tydeliggjort, at ’kulturkampen’ (læs: Islam) ikke pt. prioriteres højt. Hvad betyder det? Tre muligheder:

1. At ’islamkortet’ får lov at vente til det øjeblik, hvor VK måtte have brug for det.
2. At opgøret med ’tossegodheden’ er blevet accepteret så langt ud på venstrefløjen, at spørgsmålet er ophørt med at være et politisk markeringsområde for andre end DF.
3. At islam-diskussionen bare er falmet og overgået til at være et ’almindeligt’ politikområde (folkeskole, sundhed), som vil blive lejlighedsvist aktiveret, men ikke længere er trumf.

Bemærk at 2+3 kan ligne hinanden, men hviler på diametralt modsatte forlæg; enten er islam blevet neddroslet, FORDI danskerne mener, at problemet er lille, (3) ELLER fordi de er blevet enige om, at det er stort (2). Sandheden er, at politikerne ikke ved, om der er tale om det ene eller det andet.