Konsulent- og advokatbranchen

23-03-2010
1 min.

Flere akademikere, tak.

Der er stadig bud efter akademikerne, og de bliver heller ikke så ofte fyret som øvrige medarbejdere, viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.

Erhvervsorganisationen har spurgt omkring 650 af sine medlemsvirksomheder om deres forventninger til beskæftigelsen i første kvartal 2010.

Samlet set forventer virksomhederne en stigning i antallet af ansatte med en lang videregående uddannelse på ni procent, hvorimod man forventer et fald blandt ufaglærte medarbejdere.

Og det billede giver cheføkonom i Dansk Erhverv, Jens Brendstrup, følgende forklaring på:

”Mens de på den ene side afskediger medarbejdere med lavere uddannelsesniveau, ansætter de samtidig medarbejdere med højere uddannelsesniveau. Det er en udvikling, vi vil se accelerere, når konjunkturerne for alvor vender, og hjulene begynder at trille hurtigere igen.”



Og især i advokat-, konsulent- og it-branchen bliver der tilsyneladende set lyst på fremtiden. Her har de i høj grad planer om at sende bud efter flere akademikere. Således forventer de en nettotilgang af akademikere på 25 procent.

Til gengæld forventer virksomheder indenfor detailhandlen, hotel- og restaurationsbranchen og transport- og engrosvirksomhederne et mindre fald i andelen af medarbejdere med en akademisk baggrund.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.