DJØF interesserer sig for tiden for offentligt ansattes ytringsfrihed og synes tilsyneladende, at de bør ytre sig om deres arbejde og om, hvordan det offentlige løser sine opgaver.
Der er rigelig dokumentation for, at det kan have store omkostninger for offentligt ansatte at ytre sig kritisk om deres arbejdssteds opgaveløsning. Netop derfor bør DJØF interessere sig særligt for de vilkår, offentligt ansatte har, når de ytrer sig og indtage en særligt aktiv rolle i forhold til konkrete arbejdsgivere og i den offentlige debat.
På baggrund af mine oplevelser, da jeg på grund af kommunens ulovlige praksis efter 1½ års ansættelse opsagde min stilling som jurist i Århus Kommunes Socialforvaltning, må jeg desværre konstatere, at der har været en utrolig lille interesse fra DJØFs side i såvel min konkrete sag som den principielle problemstilling, der opstår, når man som embedsmand siger fra over for klare ulovligheder, men ingen vil høre.
Det kan undre, når sagen efter to store undersøgelser endte med en utvetydig konklusion: Århus Kommune havde en ulovlig praksis i børnesagerne, og det var den øverste ledelse, der var ansvarlig for det.
Heller ikke djøfbladet har vist interesse for sagen, selv om den endte med, at jeg fik en enstemmig undskyldning fra Århus Byråd.
Jeg mener, det er nødvendigt, at DJØF forholder sig meget mere aktivt til de problemer, mange medlemmer har hver dag i den offentlige forvaltning, når politiske og økonomiske forhold og personlig magtudøvelse fra ledelsen overtrumfer saglighed og lovlighed.
Mens jeg var ansat i Århus Kommune kæmpede jeg internt i kommunen mod den ledelse, der selv havde bedt mig søge stillingen med den begrundelse, at juraen skal være i orden på børneområdet.
De ulovligheder, der var tale om, var så alvorlige, at jeg ikke kunne sidde dem overhørig, og det er min opfattelse, at vi som jurister ikke må lade som ingenting i sådan en situation.
Da jeg efter at have sagt op og efter 30 års medlemskab af DJØF, bad dem fremsætte et krav mod kommunen, fik jeg at vide, at DJØF nok kunne have forhandlet en fratrædelsesordning på plads, hvis de var kommet ind, inden jeg sagde op, men at der ikke var noget at gøre for mig, når jeg selv havde sagt op.
Jeg oplevede ikke nogen stor interesse eller forståelse for, at man i en situation som min netop ikke kan løse problemet i en forhandling. Det er klart, at det kan være svært at gå ind i en sag, der ikke var dokumenteret, så derfor foreslog jeg, at vi kunne tage stilling til, om DJØF på mine vegne ville fremsætte krav over for Århus Kommune, når resultatet af de igangsatte undersøgelser forelå.
Da det meget klare resultat af undersøgelsen forelå knap 1 år efter, var der en del blæst om det her i Jylland. Socialchefen blev nemlig samme dag afskediget.
Jeg hørte dog ikke noget fra DJØF, men i pressen kunne man dagen efter se, at DJØFs kommentar til sagen var, at det er meget vanskeligt at være chef i de politisk ledede kommuner. Så vidt jeg ved, er det den eneste kommentar, DJØF er kommet med i anledning af sagen! Jeg havde selvfølgelig gerne set, at der havde været bare en bisætning om, at det også er vanskeligt at være jurist under politiserende chefer, men endnu hellere havde jeg set DJØF gå ind i debatten om de helt grundlæggende problemer, som min sag med al ønskelig tydelighed har vist.
Efterfølgende fik jeg DJØF til at forsøge at formå Århus Kommune til at udbetale erstatning, men det er endt med, at Århus Kommune ikke mener, at der er hjemmel inden for kommunalfuldmagten til at yde erstatning. Heller ikke her var DJØF særligt aktiv, selv om DJØF selv indenfor samme kommunalfuldmagt har forhandlet et års løn hjem til socialchefen.
Hvis DJØF virkelig mener noget med, at det er vigtigt, at offentligt ansatte ytrer sig, så er det helt nødvendigt, at de forholder sig til de vilkår, der er for ytringer, når de virkelig er upopulære. Jeg mener, DJØF skal deltage meget mere konkret i debatten – det er trods alt vores demokrati, det gælder.
Svar
Kære Bente
Tak for dit brev.
Du tager fat på et emne, som er helt centralt og som til stadighed fylder for DJØF - både på det principielle og på det konkrete plan. I forhold til sidstnævnte stræber vi blandt andet efter at medvirke til at løse konkrete konflikter om ytringsfrihed, så medarbejdere, der samvittighedsfuldt påpeger problemer, tages alvorligt af deres ledelse og ikke oplever, at deres ytringsfrihed bliver knægtet eller volder dem ansættelsesretlige problemer. Heldigvis oplever vi ikke mange af den slags sager, men hvis medlemmer befinder sig i en situation, hvor de føler, at deres ytringsfrihed krænkes, så er det naturligvis vigtigt at rette henvendelse til os så tidligt i forløbet som muligt. Så er mulighederne for at støtte og rådgive medlemmet af helt åbenlyse årsager bedre.
Vi er særdeles opmærksomme på, at det i en række tilfælde kan være meget omkostningsfuldt at ytre sig, selv om der er gode og saglige grunde dertil. Dette emne optager alle i DJØF - valgte politikere, tillidsrepræsentanter og ledere. Vi opfordrer derfor til, at det diskuteres på de enkelte arbejdspladser, hvordan man håndterer medarbejdernes ytringsfrihed - det vil kunne være med til at skabe en sund kultur.
Lotte Spanggaard
Forhandlingschef
Ledige stillinger