Fut i Nyborg statsfængsel

09-03-2010
2 min.

Kriminalforsorgen går utraditionelle veje ved at inddrage de indsatte i at forbedre fængselsmiljøet.

I Kriminalforsorgen fejrer man flere 25 og 40 års jubilæer end andre steder i den offentlige sektor. Men arbejdet for mange ansatte i landets fængsler er samtidig præget af manglende trivsel og en hverdag med vold og trusler fra de indsatte. I Kriminalforsorgen tog man sidste år et skridt i en ny retning ved at inddrage de indsatte selv i at forbedre fængselsmiljøet, der jo på en gang er de ansattes arbejdsmiljø og de indsattes afsoningsmiljø.

Peter Dexters, projektleder i kriminalforsorgen fortæller: 

”Vores ønske var at få antallet af vold og trusler ned, skabe bedre trivsel og nedsætte sygefraværet. I erkendelse af, at det jo handler om relationer mellem mennesker, og det er de ind- og ansatte, der er eksperter, lod vi dem være den drivende kraft. Vi satte en proces i gang i stedet for at rulle en forkromet plan ud fra starten,” siger Peter Dexters.

Sport tre gange om ugen 

To fængsler meldte sig frivilligt som prøvekaniner. Kragskovhede i Jylland og Nyborg Statsfængsel på Fyn. Og særligt det sidste sted fik man med projektet FUT i fængslet skabt resultater. FUT står for Fysisk uddannelse og Træning, og projektet gik ud på at indsatte og ansatte dyrkede sport sammen.

”Vi syntes, det var spændende at bringe ind- og ansatte sammen og se, hvad man kan med den arbejdsform,” fortæller Una Jensen, viceinspektør i Nyborg Statsfængsel.

Det utraditionelle samarbejde mellem grupperne var dog fra starten ikke helt ukompliceret. Folk brugte det første møde på at vogte på hinanden – skulle de indsatte nu bestemmer det hele? Eller skulle man bare sidde sammen her, fordi nogen synes det så pænt ud? Ledelsen måtte igennem en grundig informationsproces med personalet, før myter og fordomme var fjernet, og det konkrete samarbejde kunne begynde.

Tre gange om ugen har de ind- og ansatte siden dyrket sport sammen – spinning, hockey, fodbold – og samværet har ført til markante forbedringer i fængselsmiljøet, fortæller Una Jensen.



”Den såkaldte dynamiske sikkerhed, som handler om relationen til de indsatte, er blevet forbedret. Folk føler, de gør en større forskel, og den hårde del af deres arbejde er blevet nemmere – når man kender hinanden, er det også lettere at tildele disciplinærstraffe. De indsatte tager det mindre personligt.”

Også i Kragskovhede har resultaterne været positive, fortæller Peter Dexters, der vurderer, at man ville kunne bruge metoden med at inddrage brugerne mange andre steder i den offentlige sektor, hvor system og borger møder hinanden. Det kræver bare, at man gør op med den traditionelle djøfkultur.

”Man kan ikke, som man gør traditionelt, rulle ting ud oppefra og så have et måleapparat, der sikrer, at det virker. Her spørger man brugerne, hvad de har behov for og lærer undervejs, hvad der virker.”

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.