Sociologens fornemmelse for indretning

23-02-2010
2 min.

Astrid Paulin Bartholdy er sociolog og rådgiver statens arbejdspladser om moderne kontorindretning. Hun betragter det som sin vigtigste opgave at grave et spadestik dybere end arkitekterne og elsker, når det lykkes at få folk til at flytte sig.

Al forandring er svær, og der kan være mange følelser knyttet til et bestemt skrivebord og en helt særlig plads på kontoret. Det ved Astrid Paulin Bartholdy. Hun er sociolog og en del af den tremandshær, der udgør Videnscenter for Fleksible Kontorer i Slots- og Ejendomsstyrelsen, som rykker ud til statens arbejdspladser, der ønsker hjælp til at indrette sig på nye, moderne måder.

”Folk er utrolig bundede til deres skriveborde og de fysiske omgivelser omkring deres kontor. Derfor kan der ofte være mange følelser på spil, når vi er ude at lave analyser på arbejdspladser, som ønsker at indrette sig på nye måder,” fortæller Astrid Paulin Bartholdy, der blev færdig fra Københavns Universitet i 2007 og ansat i videnscentret umiddelbart efter.

Når hun og resten af teamet i videnscentret rykker ud på en arbejdsplads, starter de derfor også med et møde med ledelsen for at være sikre på, at der er opbakning til projektet og vilje til også at træffe de upopulære beslutninger. Og derefter starter den egentlige sociologiske analyse af arbejdspladsen, der ofte strækker sig over et par måneder. 

Interviews og observation

”Målet er, at vi skal forstå organisationen og dens medarbejdere. Derfor starter vi med en workshop for ledelsen, hvor de fortæller om deres værdier, og hvor vi tester dem lidt på det, de siger. Måske vil de gerne være moderne og have mere vidensdeling, men de kan godt have forskellige holdninger til, hvad det egentlig vil sige, og hvad det indebærer i forhold til de fysiske rammer,” forklarer hun og fortæller, at næste trin er at bevæge sig rundt i organisationen for at komme tæt på de ansatte og lære deres arbejdsprocesser at kende.

Det sker både gennem konkrete observationer og kvalitative interviews, hvor hun og kollegerne spørger folk i de enkelte afdelinger, hvordan de arbejder, hvad de foretrækker, og hvad der betyder noget for dem i det daglige.



”Folk har ofte en bestemt opfattelse af, hvordan de arbejder, uden at det altid stemmer helt overens med virkeligheden. Mange mener jo, at den vigtigste del af arbejdet foregår ved skrivebordet og underkender, hvor vigtig snak hen over kaffemaskinen fx er for deres arbejde. Derfor hører vi både efter det, de siger, og det, de ikke siger, når vi skal undersøge, hvad der egentlig fungerer bedst for dem,” siger hun.

Til slut afleverer hun og resten af teamet en rapport til arbejdspladsen, som kan fungere som oplæg for arkitekterne, der nu trækker i arbejdstøjet.

”Min opgave som sociolog er at lytte til folk og forstå deres behov, så de ikke får trukket en indretning ned over hovedet, der ikke fungerer. Men al forandring er jo svær, og derfor ser jeg det også som min mission at få folk til at flytte sig lidt i deres selvopfattelse. Og når det lykkes, elsker jeg mit job allermest,” siger Astrid Paulin Bartholdy.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.