Kan aktivisme og erhvervssamarbejde forenes?

14-12-2010
3 min.

Mellemfolkeligt Samvirkes viden om ulande er unik. Og det er et aktiv, der kan sælges til danske virksomheder, som gerne vil udvide markeder eller producere i disse områder. Men nok kun til virksomheder med de ’rigtige’ holdninger.

De var svære at overse, kolonnerne af rødklædte aktivister – eller klimagældsagenter - fra Mellemfolkeligt Samvirke (MS), under sidste års COP15-demonstrationer i København. Og Søren Pind var kun lige udnævnt til ny udviklingsminister, da han modtog en invitation fra MS om at komme og bo hos en familie i Uganda.

MS bekæmper global fattigdom og ulighed gennem oplysning og uddannelse i verdens mest udsatte områder og skaber ofte hjemlig debat med sine ulandspolitiske stunts og holdninger. Men nu skal NGO’en måske til at udvide horisonten og skrive ’konsulenter for det danske erhvervsliv’ på visitkortene. 

Fattige er også forbrugere

Opgaven til det ugelange og intense Action Lab lød: Giv bud på, hvordan MS kan indgå i partnerskaber med erhvervslivet.

Tilbagemeldingen fra virksomhederne Novozymes, Lundbeck og COWI var, at MS både har viden og ressourcer, der er attraktive for danske virksomheder. Og at timingen er rigtig.

”Virksomheder taler meget om alle de potentielle forbrugere i pyramidens bund. Fattige mennesker, som også skal have deres basisbehov dækket. Når MS opbygger kapaciteten hos mennesker i ulande, så kan virksomheder udvide deres markeder,” forklarer en af teamets deltagere, Mette Gyde Møller, der til daglig er Sustainability Manager i Novozymes.

”Det at rykke ind på et nyt marked kræver også kommunikation med lokalbefolkning og lokale sammenslutninger - noget som MS er bedre til i ulandene end mere traditionelle konsulentfirmaer, fordi de allerede er på stedet og arbejder med demokratiforståelse og menneskerettigheder.”

Savner danske investeringer

Bo Damsted, den ene MS-deltager i teamet, kan godt se potentialet. Han har boet i Tanzania de sidste fire år og oplever, hvordan udenlandske investeringer i stor stil rykker ind i det afrikanske land. Men ikke de danske.

”Kina, Japan, Brasilien, Indien. De buldrer derudaf. Jeg kan være bange for, at Danmark forspilder en erhvervsmæssig chance her. For MS betyder udviklingen, at vi også skal minde virksomhederne om at overholde spillereglerne både på miljø, arbejdsforhold og CSR-området,” siger han. 

Give and take

Men hvad vil et partnerskab kræve for en NGO som MS? Er det overhovedet realistisk? Mette Gyde Møller fra Novozymes mener, der vil være en forventning om give-and-take fra begge sider.



”Det vil nok kræve, at MS er parat til at lægge noget af sin aktivisme på hylden og i hvert fald indgå klare aftaler med virksomhederne om, hvor hurtigt de skrider til handling. På den anden side må virksomhederne også erkende, at de ikke kan kontrollere alt, og at NGO’er har brug at bevare en del af deres frihed.”

Kommunikationschef i MS, Vibeke Vinther modtog teamets forslag på vegne af MS’ ledelse. Hun synes, det er spændende tanker, men også at det kræver en dybere analyse af fordele og risici.

”Det vil være grænseoverskridende for os at gå ind i, men hvis vi kan sikre, at lokalbefolkningen får fordele af det, så kan det måske være ok. Vi har et brand at passe på, så der skal en meget klar forventningsafstemning til. Det må være virksomheder, der støtter, at vi er her og synes, det er vigtigt, at nogen råber op. Også når det handler om skattetænkning og handelsbarrierer.”                 

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.