Finanskrise

15.12.2010

af

Djøferne ser langt mere lyst på den økonomiske situation, end de gjorde for bare et år siden. Det viser ny undersøgelse fra Djøf. Optimismen gælder både Danmark som helhed og økonomien i deres egen virksomhed.

De privatansatte djøfere ser meget mere lyst på økonomien – både generelt og i særdeleshed i deres egen virksomhed – end de gjorde for bare et år siden. Det viser en undersøgelse, som Djøf har gennemført blandt privatansatte djøfere. Godt 5.000 har svaret.

Sidste år mente godt 64 procent af djøferne, at den danske økonomi enten ikke havde nået bunden endnu eller havde ramt bunden. Nu mener kun 40 procent det samme, mens mere end halvdelen mener, at den danske økonomi er på vej op eller slet ikke har været berørt. Det mente kun godt hver fjerde for bare et år siden.

Og når det gælder økonomien i den virksomhed, hvor djøferne selv er ansat, er de endnu mere optimistiske.

Paradoksalt nok går den stigende optimisme blandt de privatansatte djøfere hånd i hånd med en ledighed, der ikke har været højere i syv år – 5,2 procent i september måned 2010. Men det er måske ikke så underligt endda, mener Anders Hjortshøj, chefkonsulent i Djøfs Analyse og Strategi afdeling.

”De fleste virksomheder har tilpasset sig krisen og har skåret helt ind til benet. Så de djøfere, der er tilbage, er nok ikke så nervøse for, at der er flere store spare- og fyringsrunder i vente,” siger Anders Hjortshøj.

At djøferne er mest optimistiske, når de skal beskrive økonomien på deres egen arbejdsplads, er måske heller ikke så overraskende, mener Anders Hjortshøj.

”Jo tættere man er på, jo mere ved man om den konkrete situation, og dermed har man også et bedre grundlag at vurdere ud fra,” siger Anders Hjortshøj.

Men selv om djøferne er noget mere optimistiske end sidste år, skal de nok ikke forvente, at ledigheden sådan lige med et hug ryger ned på et lavt leje igen.

”Akademikere er typisk dem, der bliver berørt sidst af krisen, og derfor nok også dem, der slipper ud af ledigheden sidst,” siger Anders Hjortshøj.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Ankestyrelsen
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet