Mere indflydelse på egen løn?

Staten vil om få år opleve mangel på højtuddannet arbejdskraft. Prognosen fortæller os, at antallet af pensionister i alt i de næste ti år stiger med 200.000 fra 900.000 til 1,1 million i 2020, og at arbejdsstyrken i den samme periode reduceres med 50.000. Samtidig mærker vi i staten – som i den private sektor, kommunerne og regionerne – konsekvenserne af finanskrisen. Vi skal løse opgaverne med færre ressourcer.

Med de perspektiver er det helt afgørende, at statens arbejdspladser fortsat er attraktive og i stand til at rekruttere velkvalificeret arbejdskraft.

Personalestyrelsen har for nylig udgivet en hvidbog om fakta og udfordringer for statens arbejdspladser, der samler nogle helt nye undersøgelser og analyser. Hvidbogen – der kan hentes på www.perst.dk – ser blandt andet på, om lønkronerne kan anvendes bedre end i dag. Det er der noget, der tyder på, at de kan, hvis man spørger de ansatte i staten.

En ny undersøgelse, som Epinion har gennemført for Personalestyrelsen, viser, at over halvdelen af de ansatte gerne ser, at minimum 25 procent af den samlede løn forhandles på den enkelte arbejdsplads. I dag er det ti procent. Og lederne siger, at de gerne vil have bedre muligheder for at kunne honorere medarbejdere, der gør en ekstra indsats.

Jeg er godt klar over, at tankegangen med at afsætte mere til lokale tillægsforhandlinger kolliderer med interesser og synspunkter i mange faglige organisationer. Men med en andel på kun ti procent af den samlede løn til lokal løn – og heraf reelt kun cirka tre procent til forhandling, da resten er bundet i faste tillæg, der ikke er til forhandling hvert år – er det nuværende lønsystem ikke tidssvarende. Vi ser blandt andet, hvordan vi er blevet overhalet af vores kolleger i den statslige sektor i Sverige. Her forhandles hele lønnen på den enkelte arbejdsplads.

Det statslige lønsystem i Danmark er ikke tilsvarende fulgt med udviklingen. Det fremstår i dag ikke motiverende og attraktivt for dem, der har særligt gode kvalifikationer, og som gerne vil gøre en ekstra indsats. Jeg synes derfor, et oplagt spørgsmål er, om det virkelig kan passe, at nutidens højtuddannede ikke gerne selv vil forhandle deres løn?

I Epinions undersøgelse siger 12 procent af statens ansatte, at de i dag selv forhandler deres løn. Men mange flere ønsker det. Når man spørger statens ansatte bredt, er det næsten fire gange så mange – 45 procent – der er enige eller helt enige i, at de gerne selv vil forhandle deres løn. Jeg mener derfor, at Personalestyrelsen og DJØF som overenskomstparter er nødt til at få kigget på, hvordan vi kan udvikle vores lønsystem.

Vi må også se på mulighederne for at øge arbejdstiden for nuværende og kommende medarbejdere. Udfordringen med at sikre arbejdskraft nok til at løse opgaverne er lige om hjørnet. Ved OK08 blev der skabt mulighed for, at medarbejderne kan indgå individuelle aftaler med deres arbejdsgiver om forhøjet arbejdstid (’plustid’) mod tilsvarende højere løn. Ved de kommende overenskomstforhandlinger vil vi gerne have forenklet plustidsordningen, så den bliver lettere at anvende i praksis. Det kan være en vej til at møde rekrutteringsudfordringen. Andre løsninger handler om, hvordan sygefraværet kan nedbringes, og hvordan vi sikrer, at medarbejderne bliver lidt længere på arbejdsmarkedet.