Juridisk lavtlønsområde

19-10-2010
1 min.

Alle ved, at advokater tjener mere end domstolenes jurister. Men de færreste ved, at dommerfuldmægtige også tjener mindre end jurister i den offentlige administration.

Grunden er, at dommerfuldmægtige ikke kan få individuelle tillæg oven i deres basisløn ligesom mange andre djøfere. Hensynet til deres særlige status og retssikkerheden gør, at de ikke kan aflønnes efter præstationer.

Men efterslæbet er ikke acceptabelt, fastslår Leo Plougmann fra Dommerfuldmægtigforeningens bestyrelse.

”Det er et problem i forhold til rekruttering, motivering, fastholdelse og anerkendelse, at alle andre juridiske aktører er langt bedre lønnet end os, der skal træffe retlige afgørelser.”

Han afviser, at individuelle tillæg er løsningen.

”Dommere og dommerfuldmægtige skal ikke bare være uafhængige, de skal også opfattes som sådan ude i samfundet. Derfor er det ikke løsningen.”

”Vores gruppe er nødt til at få sikret vores lønudvikling på anden måde.” Domstolsstyrelsen afviser, at der er tale om et løngab og mener, at dommerfuldmægtiggruppen i dag lønnes på samme niveau som andre sammenlignelige grupper i staten.

”Gruppen er ikke lønførende, men den sakker heller ikke agterud,” siger Gerd Sinding, HR-chef i Domstolsstyrelsen.

Hun understreger, at Domstolsstyrelsen naturligvis arbejder på at sikre, at domstolene er en attraktiv og konkurrencedygtig arbejdsplads.



”Det indgår der meget andet i end lønnen,” fastslår hun og peger på jobindholdet, selvstændigheden og de gode muligheder for kompetenceudvikling.

Plus at dommerfuldmægtige har en langt større sikkerhed i ansættelsen end andre akademikere, understreger hun.

DJØF stiller nu et krav ved OK-11 om særlige, kollektive lønforbedringer for dommerfuldmægtigene.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.