Ud over et ønske om at blive herre i eget hus stod det også meget hurtigt klart for de tre partnere, at den røde tråd i deres virksomhed skulle være gennemsigtighed og klarhed – i tale, tekst og tal. En virksomhed, hvor klienterne fra første møde kan følge deres sag online med tidsforbrug og timesats – minut for minut og krone for krone. Og formidlingen skal ske i et sprog, så klienterne både kan forstå, hvad der bliver skrevet i sagen, og hvad advokaterne siger til dem.