Djøfere og dannelse

På DJØF Sommeruniversitet, som blev afholdt her i sensommeren, var jeg ansvarlig for sporet Personlig udvikling. På afstand kunne det emne godt lyde som en noget navlebeskuende affære. Det blev det ikke. I stedet blev det tydeligt, at personlig udvikling på djøfsk ligger tæt på det klassiske dannelsesideal om at være et oplyst og ordentligt menneske med integritet, som andre kan have tillid til. Det er heldigt, hvis vi tænker på, hvor mange tunge poster der er bemandet med djøfere. For der er ingen tvivl om, at der er behov for tillid til de djøfere, som sidder på de poster i de næste år, hvor der skal gennemføres relativt kontroversielle sporskift i de forskellige organisationer – både i offentlige såvel som i store private organisationer.

I 90’erne og 00’erne var vi med hjælp af Stephen Coveys ’7 gode vaner’ i store dele af verden med i jagten på ’personlig effektivitet’. I 10’erne bliver vi måske i stedet optaget af rejsen mod ’personlig integritet’. Derfor har jeg oversat Coveys oprindelige gode vaner til syv nye vaner, som kan inspirere til at blive lige så dannede mennesker som de gæster, vi havde på sommeruniversitetet. Gæsterne gør nemlig typisk følgende:

1. De bruger reelt tid sammen med deres familier og venner. Det burde være en banalitet, men de lader deres nærmeste være meget nære og har et ligeværdigt forhold til deres gamle relationer. Flere af dem har venner, de har kendt, fra de var førskolebørn og boede uden for en landsby på Sydsjælland …

2. De bruger deres sanser. De oplever verden og gør sig rørbare … og ofte opstår denne åbenhed af en forkærlighed for natur, musik, kunst eller litteratur, hvor de har et dagligt behov for inspiration af noget ’smukt’ eller ’overraskende’.

3. De har mødt (eller opsøgt …) nogle, der troede på dem. Det er markant, at de alle har fundet frem til en person, som de tidligt i deres liv har ladet have en slags mentorrolle for dem. En person, som var ældre og klogere, og som de oplevede som ’et ordentligt menneske’.

4. De har nogle tæt på sig, som siger dem ’sandheden’. De har typisk en inviterende attitude over for andre mennesker, så der med stor hyppighed er nogle, som giver dem råt for usødet.

5. De omgiver sig med nogle, der er klogere end dem selv. De har typisk i deres formelle job typisk ansat medarbejdere, der er markant klogere end dem selv – og uformelt har de typisk fundet nogle, som de synes, er ’eliten’ inden for et andet område, som de lader sig inspirere af.

6. De blander sig i verden. Det er tydeligt, at de har meninger om den verden, de lever i – på et meget forskelligt niveau. Nogle har engageret sig nationalt i en særlig ’sag’, andre forsøger i global sammenhæng at påvirke verden til at diskutere nogle mere principielle emner mere tydeligt.

7. De er drevet af nysgerrighed. Lige meget om de er 32 eller 70 år, har de en umiddelbar nysgerrighed over for verden, som minder om barnets. De er interesserede i alt muligt andet end det, der er lige deres kernefaglighed. Der er derfor også flere af dem, som over deres liv har opbygget en stor, relativt nørdet viden om alle mulige emner.

Nu er det selvfølgelig ikke sådan, at man automatisk, hvis man gør ovenstående, bliver et dannet menneske i en marinade af integritet. Omvendt er det meget relevant for os, som i vores job skal hjælpe med at inspirere ledere, talenter, kolleger, unge mennesker, som henvender sig til os for råd eller endog vores egne børn at have en fornemmelse for, hvilket stykke seriøst arbejde der reelt ligger i at blive ved med at være et dannet menneske.

God fornøjelse med jeres egen dannelsesrejse. Der er lige nu et akut behov for mennesker med integritet i de indflydelsesrige jobs som dannede djøfere skal præge de næste år – hvad enten det er i offentlige eller i store private organisationer.