Stress kan give hjerneskader

Hvor det er almindeligt kendt, at akut stress ikke er skadeligt, men tværtimod kan være det, der giver os energi til at håndtere kortvarige travle perioder i vores liv, så viser flere forskningsresultater, at vedvarende stress kan have alvorlige fysiske og psykiske konsekvenser. I de senere år har forskningen især fokuseret på, hvad længerevarende stressbelastninger kan gøre ved hjernen. Det gælder fx ved Stressforskningsinstituttet på Karolinska Instituttet i Stockholm, hvor man i en årrække har forsket i følgevirkningerne af længerevarende stress. Her viser resultaterne, at permanent stress kan give varige skader på sind og krop.

”Vi ser stadig flere, der får såkaldte voldsomme stresskollaps og går ned med stress, og det er blandt andet, fordi flere og flere accepterer, at stress er en del af deres hverdag og oplever det som en normaltilstand. Der er ingen tvivl om, at jo længere tid man går med stress i kroppen uden at reagere på det, jo større er risikoen også for stresssammenbrud. Og jo længere tid kan der også gå i den anden ende, før man kommer sig igen. For nogle kan konsekvenserne af at overhøre signalerne være så voldsomme, at de aldrig kommer sig,” siger Alexander Perski, der er leder af Stressforskningsinstituttet på Karolinska Instituttet i Stockholm.

De fysiske konsekvenser kan være forhøjet blodtryk, hovedpine og generelt ubehag i kroppen. Det er som regel symptomer, der forsvinder igen. De psykiske konsekvenser er derimod sværere at komme sig over. Det er fx hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær, problemer med at gøre flere ting på én gang og ved at tage beslutninger og planlægge. Alt sammen såkaldte kognitive problemer og altså funktionsnedsættelser i hjernen. Søvnproblemer og en meget høj stressfølsomhed er også almindelige psykiske følgevirkninger af langvarig stress.

Fem procent får kronisk stress

Forskningsresultaterne fra Karolinska viser, at 86 procent af alle svenskere, der oplever decideret stresskollaps og bliver sygemeldte, får det godt igen og vender tilbage til arbejdsmarkedet. For de fleste varer det mellem tre og seks måneder. For nogle går der helt op til tre år, før de igen er helt sig selv. 14 procent kommer aldrig tilbage på arbejdsmarkedet, og for en mindre gruppe, hvad der svarer til fem procent, er det, fordi stresssymptomerne er blevet livsvarige.

”De mennesker, der aldrig kommer sig over et stresssammenbrud, lider overvejende af tre former for gener. Deres kognitive funktioner bliver ved med at være nedsat, og de får altså varige problemer med hukommelsen og koncentrationen. For det andet har mange store søvnproblemer, og endelig er der også mange, der har en meget lav stresstærskel, som de aldrig kommer helt af med,” fortæller Alexander Perski, som kalder det for en form for kronisk stresssygdom.

Posttraumatisk stress giver hjerneskade

Alexander Perski forklarer, at man inden for stressforskningen almindeligvis sondrer mellem to former for hjerneskader som følge af stress: Dem, der rammer hjernens funktioner – altså de kognitive evner, og så dem, der rammer selve hjernens struktur. Tidligere har man arbejdet med en hypotese om, at kronisk stress, ud over de kognitive skader, også kunne give strukturelle skader og ganske enkelt få hjernen til at blive mindre.

”Vi ved, at såkaldt posttraumatisk stresssyndrom, PTSD, som især rammer soldater og krigsofre, kan være så voldsomt, at det kan ødelægge den del af hjernens nerver og den del af hjernens struktur, der hedder hipocampus, som fysisk bliver mindre, hvilket kan være svært at rette op på igen. Vi har derfor haft en antagelse om, at det også kunne ramme mere almindelige stressofre, men det har vi endnu ikke fået bekræftet,” siger han. 

Rotter får varig hjerneskade af stress

Det danske medicinalfirma Enkam Pharmaceuticals udvikler medicin mod sygdommen Alzheimers og har i den forbindelse gennemført en række dyreforsøg med rotter for at teste, hvad der sker med hjernen, når den udsættes for langvarig stress. Her tog man to grupper af rotter og udsatte dem begge for stress over en længere periode. Den ene fik samtidig også nervebeskyttende medicin, mens den anden ikke gjorde. Bagefter målte man på rotternes hjernepræstationer.

”Det var statistisk signifikant, at de rotter, der ikke havde fået hjernebeskyttende medicin som unge, fik nedsat deres hjernepræstationer som ældre og fx havde ringere hukommelse end de andre. Blandt andet fordi deres evne til at danne nye og reparere ødelagte hjerneceller blev forringet,” siger Morten Albrechtsen, der er læge og direktør for Enkam Pharmaceuticals.

Samme firma har også i en anden sammenhæng gennemført et samarbejde med et amerikansk forskningscenter for soldater for at undersøge de varige konsekvenser af PTSD, og hvordan det påvirker hjernens celler. Og ligesom Karolinska Instituttet fik man bevis for, at netop den form for stress kan gøre hipocampus mindre og give permanent skade på både orienteringsevnen og hukommelsen. På den baggrund mener Morten Albrechtsen, at der er god grund til at tro, at det samme kan gøre sig gældende over for almindelige karrieremennesker, der i for lange perioder ignorerer deres stresssymptomer.

”Soldater, der kommer hjem fra krig med PTSD, har jo langt hen ad vejen været udsat for mange af de samme stressfaktorer som karrierefolk, blot i højere doser og på kortere tid. De arbejder i usikkerhed. De sover dårligt og er udsat for en alt for stor arbejdsbelastning, og så har de ikke mulighed for at sige fra og slippe ud af den stressede situation, de befinder sig i. På den måde kommer de til at udøve vold mod sig selv og kroppens system,” siger han og forklarer, at det jo svarer til, hvad mange karrieremennesker oplever, bare over længere tid og i mindre doser.