Mange professorer på landets universiteter og handelshøjskoler arbejder som konsulenter for erhvervslivet i deres fritid. De risikerer, at der kan sættes spørgsmålstegn ved deres troværdighed som uafhængige forskere.
Der er udsigt til flere penge i pensionsalderen, hvis man vælger et nyt produkt fra SEB Pension.
Sådan konkluderer professor Peter Løchte Jørgensen fra Handelshøjskolen i Århus i en artikel i det anerkendte og uafhængige tidsskrift Finansinvest (nr. 7, 2009). Med hjælp fra en chefkonsulent fra selvsamme pensionsselskab har Peter Løchte Jørgensen analyseret på tidens pensionsformer. En af konklusionerne er, at det konkrete produkt ’SEB Tidspension’ giver det højest forventede afkast til de danske pensionskunder.
Hvad professoren ikke oplyser i artiklen er, at han ved siden af professorgerningen har arbejdet for pensionsselskabet SEB med at lave det nye produkt. Godt en måned efter artiklen i Finansinvest fremgår det pludselig af Handelshøjskolens hjemmeside:
”Peter Løchte Jørgensen, professor i finansiering ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, har i samarbejde med SEB Pension udviklet en ny type pension, der giver højere forventede afkast og større stabilitet af pensionsydelsen - også i en krisetid.”
Konsulentopgaver kan give ekstra årsløn
Professoren har hverken overtrådt Handelshøjskolens retningslinjer for bibeskæftigelse eller andre etiske og formelle regler. Men eksemplet illustrerer en støt voksende problemstilling på landets universiteter. Der er mange gode grunde til at give forskerne mulighed for at varetage erhverv ude i den virkelige verden. Men samtidig kan det koste på forskernes uafhængighed, og dermed på deres umiddelbare troværdighed som objektive eksperter.
I 2008 ophævede videnskabsminister Helge Sander kravet om, at universiteterne skulle melde ind til ministerierne om, hvad forskerne har af bijobs. Det skete efter ønske fra universiteterne selv, og hensigten var at forenkle reglerne og at give universiteterne større ansvar.
Samtidig blev det præciseret over for universiteterne, at de havde ansvaret for, at reglerne om det videnskabelige personales bibeskæftigelse blev overholdt.
En del udmønter deres ansvar ved at føre lister over, hvad forskerne laver ved siden af, og hvor meget tid de bruger på det. Men ingen af de rektorer, DJØF Bladet har talt med, ønsker at offentliggøre listerne.
Noget tyder dog på, at listerne i flere tilfælde er omfattende. Et rundspørge blandt forskerne afslører, at det ikke er svært at tjene en ekstra årsløn ved siden af universitetsjobbet. I de mest omfattende tilfælde tjener professorerne to årslønninger mere på konsulentarbejde uden for universitetet. Især CBS er kendt for, at dets forskere er flittige bijobbere.
Ingen oplysningspligt på CBS
Rektorerne er opmærksomme på den ømtålelige problemstilling. Det er i sidste ende hele universitetets troværdighed, det handler om.
”Der bør gælder de samme spilleregler for forskere som for andre faggrupper: Man skal ikke kunne betvivle deres uafhængighed og habilitetsforhold. Vi er på CBS netop i gang med at konkretisere CBS’s vejledende principper og vil i den forbindelse tilnærme os nogle interne retningslinjer på dette område, og det ligger helt i linje med mit ønske om at skabe større gennemsigtighed og åbenhed i forvaltningen på CBS,” siger rektor Johan Roos.
På CBS skal professorerne i dag ikke oplyse, hvor meget de arbejder ved siden af deres forskning og undervisning. Det er en privat sag. De skal hverken oplyse opgavernes karakter, hvor meget tid de bruger uden for CBS, eller hvad de tjener på det
”Jeg finder, at det er en meget relevant problemstilling og det er en debat, som man allerede har taget inden for en række andre faggrupper i Danmark - især dommere og læger. Derfor skal vi selvfølgelig også være parate til at tage den debat inden for forsknings- og undervisningsverden,” siger Johan Roos.
Andre universiteter ser anderledes på det. På både DTU og Syddansk Universitet er der interne retningslinjer for, hvilket arbejde man må påtage sig, hvor omfattende det må være, og at det ikke må skade universitetets eller forskernes renomme eller habilitet.
”Som udgangspunkt synes vi, det er godt, at man tager opgaver uden for universitet. Det fremmer samarbejdet med erhvervslivet, som jo ofte er aftagere af vores studerende. Men det er klart der må være en begrænsning. Der skal være rimelige spilleregler set fra vores side. Det går eksempelvis ikke, at man bruger alt for meget tid ved siden af, så vi ikke får den undervisning og forskning vi betaler for,” siger rektor Lars Pallesen fra DTU.
”Jeg er sådan set ligeglad, hvad de tjener ved siden af deres arbejde her. Det vil kun glæde mig, hvis de tjener 1 mio. kr. oven i deres løn. Det viser, at de er dygtige. Men jeg er meget interesseret i omfanget. Bliver det for voldsomt, eller opstår der interessekonflikter, så tager vi affære i forhold til den enkelte. Det er fyringsgrund, hvis man undlader at følge vores interne retningslinjer,” siger rektor Jens Oddershede fra Syddansk Universitet.
Rektorer imod åbenhed om bijobberi
En løsning kunne være, at listerne over ekstraarbejde skulle offentliggøres på universiteternes hjemmeside. Så var der fuld åbenhed. Den tanke vinder dog ikke gehør hos mange rektorer.
”Det er noget, man må snakke med den enkelte institutleder om. Det er der, listerne bliver ført, og arbejdet skal godkendes. Men jeg tror ikke, vi vil udlevere dem. Jeg synes ikke, det er offentlig information, hvad vores forskere laver i fritiden,” siger Jens Oddershede.
Heller ikke DTU, Århus Universitet, Roskilde Universitetscenter eller Aalborg Universitet ønsker at offentliggøre sådanne lister.
Det kan måske også skabe flere problemer end løsninger – i hvert fald for universiteterne. Så mange børsnoterede selskaber eller ministerier er der ikke i Danmark. Og det er ofte de mest erfarne professorer, der benyttes til konsulentarbejde, da arbejdet ofte har karakter af en blåstempling af beslutninger, der allerede er taget. Med andre ord er det næsten svært at ikke at støde på hinanden mange gange i løbet af karrieren.
”Hvis man offentliggør disse oplysninger, så får vi et problem med at finde uafhængige eksperter i Danmark. Stort set alle har opgaver uden for universitetet, Danmark er simpelthen for lille, så der vil være åbenlyst mange interessekonflikter,” siger en forsker fra CBS, der selv tjener en årsløn ekstra ved siden af sit fuldtidsarbejde.
Han understreger dog, at det ikke betyder dobbelt så lang arbejdsuge. Aflønningen af konsulentarbejde sker til meget, meget højere lønninger end det offentlige har for vane at tilbyde sine faste medarbejdere. I de store børsnoterede virksomheder er lønningerne for konsulentarbejde endnu højere.
Lavt lønnede fuldtidsjob
Netop lønnen er et stort incitament for forskerne. De understreger dog, at der findes to slags bijobs. Det ene er den slags, der er spændende og interessant for deres egen forskning, og hvor de kan knyttet vigtige netværk. Den anden er de gode opgaver, der betaler den ekstra sommerferie. Generelt mener de alle at de er meget lavt lønnede i deres fuldtidsjob.
”Vi har ikke meget til overs for dem som brokker sig over lønnens størrelse. Det er vilkår, der var kendt, da de blev ansat, og er man ikke tilfreds, så må man finde sig anden beskæftigelse. Hvis man gerne vil være forsker, så skal man være glad for sit job. Vi går ikke meget op i, hvad de tjener ved siden af, men vi går op i, hvor meget tid de bruger,” siger Lars Pallesen fra DTU.
Tilbage i Videnskabsministeriet holder Helge Sander sig på sidelinjen. Han har ikke planer om at kræve, at universiteterne skal være mere åbne om forskernes bibeskæftigelse.
”Det er helt afgørende for universiteterne, at offentligheden har tillid til forskernes arbejde. Derfor har jeg også fuld tillid til, at universiteterne tager opgaven alvorligt og selv fastsætter de relevante rammer for forskerne. Det er ikke min opfattelse, at der er behov for yderligere central regulering, og har derfor heller ikke planer om at pålægge universiteterne at offentliggøre forskeres bijob,” siger Helge Sander.
Peter Løchte Jørgensen:
Uafhængighed og troværdighed er vigtig
Professor Peter Løchte Jørgensen mener selv, at diskussionen om forskeres troværdighed er vigtig og relevant. Han er enig i, at hans samarbejde med SEB Pension nok burde være fremgået af artikel og pressemeddelelse.
Selv om Handelshøjskolen Århus Universitet bakker fuldt op om Peter Løchte Jørgensen i eksemplet med artiklen i Finansinvest, ærgrer professoren sig alligevel over, at det ikke fremgik af artikel og pressemeddelelse, at han havde assisteret SEB Pension.
”Diskussioner om forskeres troværdighed og uafhængighed er vigtige og relevante. Jeg er enig i, at der ikke bør kunne opstå tvivl om vores eventuelle afhængighed af økonomiske interesser. I relation til den omtalte artikel mener jeg, at jeg har lavet et grundigt og objektivt analysearbejde. Men jeg er også enig i, at det ville have været godt, hvis det i forbindelse med artiklen var fremgået klart, at jeg har modtaget honorar for mit forskningssamarbejde med SEB Pension. Det ville jeg intet have haft imod, og så kunne læserne selv have vurderet om de i dét lys ville stole på mine resultater,” siger Peter Løchte Jørgensen.
Professor og redaktør af Finansinvest Anders Grosen fra Handelshøjskolen i Århus mener dog ikke, det er et problem, at Peter Løchte Jørgensen på en gang arbejder for SEB Pension og samtidig giver meget positive anbefalinger af pensionskassens produkter.
”Artiklen er publiceret i tidsskriftet på dens akademiske kvaliteter. Produktet er teoretisk interessant, og det indeholder teoretisk nye problemstillinger. Jeg kan i øvrigt oplyse, at Peter Løchte Jørgensen tidligere har publiceret to internationale artikler i videnskabelige tidsskrifter om Tidspension,” siger professor Anders Grosen.
Ledige stillinger