Lønforhandling: Krisen skal ikke holde dig tilbage

Og mens mange danskere ifølge medierne i år har forladt en lønforhandling med et negativt resultat det forgangne år, har kun en procent af djøferne haft en lønforhandling, hvor resultatet var en nedgang i lønnen eller frynsegoderne, viser en undersøgelse der er foretaget blandt knap 4.500 privatansatte djøfere.

Anders Hjortshøj, chefkonsulent i DJØFs analyse- og systemafdeling, havde faktisk forventet, at flere djøfere var blevet nødt til at acceptere en decideret lønnedgang, og det kommer bag på ham, at så mange privatansatte djøfere er gået fra lønforhandlingerne med et positivt udbytte.

”Det er da en positiv overraskelse, at der på trods af krisen er rum for forhandlinger, og at rigtig mange har opnået pæne resultater,” siger Anders Hjortshøj.

Krisetegn

I alt har 77 procent således fået noget positivt ud af deres lønforhandlinger det seneste år. Til gengæld er 22 procent gået fra forhandlingen med uforrettet sag. Så selvom krisen ikke har sat sig så tydelige spor på djøfernes løn, som den har for mange andre, var det dog tilsyneladende lidt nemmere at få forhandlet sig frem til et positivt resultat for et par år siden, hvor 85 procent af de djøfere, der tog en lønforhandling, fik forbedret lønnen eller de øvrige vilkår.

Og det er da heller ikke lige meget, hvilken branche djøferne har været ansat i. Især nogle steder har krisen kradset, og her har det ikke været helt så nemt at hive noget ekstra hjem til lønforhandlingerne eller overhovedet at få en lønforhandling med chefen. Således har kun godt 40 procent af djøferne i kreditinstitutterne haft en lønforhandling de seneste år mod knap 80 procent fra arbejdsmarkedets interesseorganisationer. Og hos kreditinstitutterne har mere end hver fjerde enten ikke fået noget ud af forhandlingen, eller også har de fået en decideret lønnedgang. 

Så er der også lige den detalje, at næsten halvdelen af djøferne vurderer, at der nærmere var tale om et løndiktat fra ledelsens side, end der var tale om en egentlig forhandling. Og det er nogle flere end i 2007.

Kvinder har sværere ved forhandling

Der er en overvægt at kvinder, der ikke mener, de har haft en reel forhandling, og måske ikke overraskende er der også flere kvinder, der ikke er tilfredse med resultatet. Og det til trods for, at de generelt set har fået næsten det samme resultat som mændene.

Der er dog også flere kvinder end mænd, der tilkendegiver, at de ikke føler sig godt nok rustet til selv at forhandle løn og øvrige vilkår, og det er da også kvinderne, der flittigst bruger DJØF forud for forhandlingerne. Enten nærstuderer de DJØFs lønstatistik, ringer til DJØF eller bruger DJØFs hjemmeside. Og så er der en stadig stigende del af djøferne – og i særdeleshed kvinder – der deltager i et eller flere af DJØFs lønforhandlingskurser, fortæller Thomas Bregnegaard, chefkonsulent i DJØF og underviser på DJØFs lønforhandlingskurser.

”Mænd er generelt mere konkurrencebetonede, og de tager det som en sport at forhandle løn med chefen, mens kvinderne nok har en tendens til at fokusere på de iboende konflikter, der typisk er ved en forhandling. En lønforhandling er ikke en ond og negativ konflikt, men det er da bestemt ikke unormalt, at man måske går til en forhandling med et ønske om en lønstigning på 3.000 kroner, mens chefen har gjort op, at han eller hun max. kan strække sig til 1.000 kroner. Og her er kvinderne nok mere konsensussøgende end mændene, der nødigt giver sig,” siger Thomas Bregnegaard.

Kvinderne er til gengæld helt klar over, at de måske har behov for at ruste sig til lønforhandlingen i endnu højere grad end mændene.

”Det er selvfølgelig ærgerligt, at nogle kvinder ikke føler sig lige så parate til at forhandle som mændene, men det er da positivt, at de så reagerer og gør noget for at blive klædt på. Der er en stor bevidsthed hos kvinderne om, at forhandling er noget, de må arbejde med, og jeg vil også skønne, at tre ud af fire medlemmer, der ringer til DJØF forud for en lønforhandling, er en kvinde,”siger han.

Men som sagt viser undersøgelsen, at kvinderne rent faktisk får stort set det samme ud af forhandlingerne som mændene. Og den viser også, at det i langt de fleste tilfælde betaler sig at tage en lønforhandling med chefen. Så man skal altså ikke lade hverken krise eller køn spænde ben for en forhandling.