God politisk ledelse

12-01-2010
3 min.

Op af stolen - Steen Hildebrandt.

Nogle få uger efter kommunalvalget deltog jeg i en middag, hvor jeg sad ved siden af en kommende rådmand i en stor kommune. Vi talte om ledelse, og rådmanden fortalte mig, at noget af det første, som han og hans kolleger ville i gang med efter valget, var en professionelt tilrettelagt lederuddannelse. ”Hverken jeg eller mine kolleger har særlig meget forstand på ledelse”, sagde han, ”og vi skal hver især sidde med det øverste administrative ansvar for mange millioner kroner og mange mennesker”. Jeg var ved at tabe både næse og mund og udtrykte min fulde respekt.

I flere år har jeg talt om dette. Jeg har ofte nævnt det i foredrag og artikler, og nu mødte jeg så en politiker, der ikke bare modvilligt skulle på et enkelt lederkursus, men nej, han og de andre ville i gang med noget mere omfattende. Det er interessant, for hvad er det for en holdning, som man ofte møder hos politikere, og som går ud på, at når man er demokratisk valgt, så er man vel også pr. definition kompetent? Er det ikke den holdning, man oftest møder? Fordi man er valgbar og bliver valgt, er man selvfølgelig ikke nødvendigvis dygtig og kompetent til at være en god politisk leder? Man er politiker, man har politiske standpunkter, man har visioner, man evner måske også at formidle og kommunikere disse standpunkter og visioner til en bred offentlighed, men det er ikke det samme, som at man har lederevner og ledelsesindsigt.

I det hele taget er det på tide, at kommuner og regioner selv går videre i de retninger, som man ikke arbejdede med, da man i begyndelsen af dette årti i offentligt regi arbejdede med Public Governance, for da undlod man at tage det politiske niveau med. Public Governance endte derfor med at blive anbefalinger for god ledelse for offentligt ansatte topledere, men ikke for valgte ledere. Det er forståeligt, og det er sådan, det er.

Det er næppe realistisk, at man fra centralt hold vil tage fat på dette spørgsmål, og derfor er min opfattelse, at kommuner og regioner selv bør tage fat på det, således som man f.eks. har gjort det i Morsø Kommune. Dvs. tage fat på en lokal drøftelse af, hvad god og ordentlig politisk ledelse er i netop denne kommune. Man bør sætte ord på ledelse i kommuner og regioner, ikke bare for de ansatte ledere, men også for de valgte politiske ledere. Den enkelte kommune kan gøre det, men det vil også være oplagt, at kommuner i forskellige konstellationer arbejder sammen om det.



I ugerne efter det netop overståede kommunalvalg var vi vidne til et hidtil uset cirkus af konstitueringsprocesser, som mildest talt ikke klæder demokratiet. Det, vi har set, er julelege, der hører til i børnehaver, og ikke blandt voksne valgte ledere. Hvad, vi har set, er latterligt og uansvarligt. Disse konstitueringer er en del af den demokratiske proces; demokratiet er generelt skrøbeligt, og hvad der måske i særlig grad er skrøbeligt, er det lokale demokrati. Kommuner og regioner har et stort ansvar for at forvalte demokratiet ordentligt, og det er der en stribe politikere, der ikke har evnet ved det netop overståede valg. Jeg siger ikke, at det er let at formulere procedurer for konstitueringsprocesser, men jeg er sikker på, at det er muligt at formulere noget, der er bedre end det ingenting, som vi nu har, og som gør helt bizarre forløb mulige. Kommunalpolitikere taler ofte om det lokale selvstyre, og de taler om, at vi skal værne om det. Det er rigtigt, men de første, der skal gøre det, er kommunalpolitikerne selv.

Den menneskelige natur er skrøbelig, så det er ikke forsvarligt at kalkulere med en almindelig anstændig opførsel, end ikke fra folkevalgte politikeres side, når det handler om, hvordan man forvalter sin politiske magt og indflydelse. Tiden er inde til at tage seriøse skridt i retning af at sikre mere klare konstitueringer og i det hele taget en tydeliggørelse af den lokale demokratiske ledelse. Ikke for at hæmme de demokratiske processer, ikke for at gå imod demokratiet og de frie demokratiske valg, men tvært imod for at beskytte og værne om demokratiet. Til dette hører, at valgte politikere, ligesom de fleste andre ledere i dette land, der tager deres lederjob alvorligt, også arbejder med at dygtiggøre sig som ledere.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.