”Der er utrolig stor forskel på det billede, man får gennem medierne – politisk undertrykkelse, koleraepidemi og invasioner af farme – og på de oplevelser, man får ved at bo og arbejde her. På gaden mærker man tydeligt det håb, folk har for en bedre fremtid. Man ser udviklingen i form af fx nye og flere varer på hylderne hele tiden, og man får mulighed for at diskutere nuancerne ved den politiske situation. Alt det ændrer ens opfattelse af landet. Det er de små fremskridt, man skal fokusere på for ikke at blive fortvivlet over, hvor håbløs den politiske situation ellers kan virke.”