NGOer til klimaforhandlinger i dødvande

08-09-2009
3 min.

Klimakonferencen nærmer sig, men forhandlingerne er tilsyneladende havnet i et dødvande. I hvert fald på overfladen. Men måske er der en konstruktiv understrøm, som kan sikre, at aftalen kommer i land. Det håber John Nordbo fra Verdensnaturfonden.

Der var da én positiv ting at sige om forhandlermødet i august … det varede kun en uge. John Nordbo fra Verdensnaturfonden slår over i en let sarkastisk tone, da talen falder på det seneste COP15-forhandlermøde i Bonn. For mødet løste tilsyneladende ikke op for nogen af de fastlåste positioner mellem rige og fattige nationer. Hverken når det gælder en aftale om forpligtende mål for CO2-reduktion eller udviklingslandenes krav om hjælp til at finansiere deres klimatilpasninger.

I stedet afstedkom forhandlingerne en opsang fra formanden for FN’s klimasekretariat Yve de Boer, som i flere medier blev citeret for pessimistiske udmeldinger og en klar opfordring til de rige lande om at få sat mere skub i processen. Og den tilgang bifalder John Nordbo.

”Hvis ikke den rige del af verden erkender, at man skal bidrage til at hjælpe de fattige lande, blandt andet med at bekæmpe de klimaproblemer de rammes af, fordi vi har pumpet så meget CO2 ud i atmosfæren, så bliver det svært at se, hvordan der skal komme en ambitiøs aftale ud af konferencen i København,” siger han.

Nordbo peger på, at G8-mødet i juli ellers gav grund til at se lys forude. På mødet erkendte lederne af verdens største økonomier, at den globale opvarmning skal tæmmes. Loftet skal være på to graders stigning og skal nås ved at begrænse CO2-udledningerne.

”Heldigvis var der fremdrift på G8-mødet, og præsident Obama ønsker tilsyneladende at holde dampen oppe i forhandlingerne. Det blev jeg fandme glad for at høre. Han har blandt andet sat klimafinansiering på dagsordenen til G20-mødet i Pittsburgh senere på måneden. Men det gør det næsten endnu mere trist, at der så ikke skete noget som helst til COP15-forhandlingerne i Bonn.”

Konstruktiv understrøm?

Ved forrige forhandlermøde i Bonn troppede den internationale NGO-verden, med Verdensnaturfonden og Greenpeace i spidsen, op med et færdigformuleret forslag til ny traktat. Og NGO’erne oplevede, at traktaten generelt blev positivt modtaget.

John Nordbo håber, det er en strømpil for, at der under den store overflade, hvor han anser ambitionsniveauet for at være bekymrende lavt, er en konstruktiv understrøm, hvor forhandlerne faktisk har vilje til at kæmpe for andet end deres eget lands mere eller mindre snævre interesser. 

”Problemet er hamrende alvorligt, og jeg har svært ved at se, hvordan vi skal nå at få en ambitiøs aftale i land til december, hvis vi dybest set kun prøver på at slippe billigst muligt. Alligevel er jeg overordnet set optimistisk. Jeg kastede mig over ozonlagsproblemet i sin tid, og selv om det også så slemt ud, blev det groft sagt løst i løbet af 10 år ved hjælp af sammenhængende globale aftaler. Og endda meget billigere end forventet. Så der er ingen grund til at smække sig op i det pessimistiske hjørne og skrive sure indlæg om verdens forfærdeligheder.”

”På den anden side skal der altså til at ske noget meget snart.”

Et drømmejob

John Nordbo er med, når verdens klimaforhandlere mødes for at slibe kanter af og så vidt muligt nærme sig en færdig aftaletekst i god tid inden klimakonferencen i december. Når han er af sted, bliver der lobbyet og koordineret i alle døgnets vågne timer. Nordbo er på hele tiden, og det er hårdt, erkender han. Men på en skala fra 1 til 10 bedømmer han alligevel jobbet til en ren 10’er.



”Det er et drømmejob for mig. Jeg har virkelig svært ved at se andre steder i landet, hvor jeg kunne bruge mine talenter og mit engagement bedre end her,” slår Nordbo fast. 

Nordbos primære fokus er på teknologi, blandt andet på at sikre, at verdens rige lande øger den pulje penge, der afsættes til forskning, udvikling og demonstration af nye miljøteknologier.

”På nogle områder, fx brændstof til skibe og cementproduktion, mangler vi simpelthen nye miljøteknologier. På andre områder har vi gode teknologier, som bare ikke bliver brugt, fordi de ikke er konkurrencedygtige. Løsningen af klimaproblemet kræver en fuldstændig omlægning af verdens energiforsyning og derfor en lovgivning, der lægger afgift på CO2-udslip eller giver subsidier til de klimavenlige løsninger,” mener han.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.