Frivillige idrætsledere drukner i regler og love

I dag, ti år og mange møder senere, slås den frivillige leder stadig for at bevare klubbens tilstedeværelse på det havneareal, der oprindeligt var kommunalt ejet, og som sejlerne sikrede sig adgang til via en lejekontrakt, men som i 2000 blev et aktieselskab, der ikke ønskede at bevare lystbådehavnen.

”Det skal ikke lykkes for politikerne at køre os trætte,” siger John Middelboe, der er en af de tre formænd, Fredericia Sejlklub i dag har engageret, da kampen har krævet uhørt meget arbejde – og indsigt i planloven for at få styr på ting som havneudvidelser, naboforhold og miljøgodkendelser.

”Det er kun, fordi vi er nogle stædige kameler, at vi stadig er her, og jeg kan godt forstå, hvis nogle frivillige ville have sagt: ’Det her gider vi ikke, for det kan man ikke byde folk’. Jeg synes ikke, man værdsætter det, foreningslivet i nogle sammenhænge repræsenterer: Den frivillige arbejdskraft,” siger John Middelboe.

Historien fra Fredericia Sejlklub er speciel, men klubbens frivillige er langt fra alene om at bruge mange kræfter på de love og regler, som landets cirka 16.000 idrætsforeninger – med sine anslåede to millioner medlemmer – er underlagt.

Regler rammer frivillige ekstra hårdt

Idrættens paraplyorganisationer synes, det er for besværligt at være frivillig leder og frygter, at papirarbejdet afholder folk fra at give en hånd med i idrætten, der engagerer flest frivillige. En undersøgelse fra 2006 viste, at 11 procent af den danske befolkning er frivillige i idrætten.

”Vores verden er stadigvæk først og fremmest baseret på frivillig arbejdskraft, og derfor er det skidt, hvis der stilles for mange krav og er for meget bureaukrati,” siger kommunikationschef i landets største idrætsorganisation, Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Morten Mølholm.

Han mener, at der for ofte indføres love og regler som svar på sager, der opstår i samfundet.

”Det rammer også andre områder, men vi er særligt sårbare, fordi vi er bygget op omkring frivillig arbejdskraft.”

Justitsminister Brian Mikkelsen (K) forenklede visse regler i sin tid som kulturminister, men siden er nye kommet til. Blandt andet lovkravet om at foreninger skal indhente børneattester, når de tilknytter trænere, instruktører og ledere, som er i direkte kontakt med børn under 15 år. 

”Vi siger ikke, at det er forkert, for det er en alvorlig problemstilling, men det giver mere papirarbejde,” konstaterer Morten Mølholm.

Ridesporten skal være opmærksom på mange regler og fik mere papirarbejde, da en lov om hold af heste blev vedtaget i 2007, og en række nye krav til indretning af stalde og bokse blev indført. Og som betyder, at klubberne ifølge Dansk Ride Forbund (DRF) skal bygge om for 600 millioner kroner.

”Der er lavet en fin overgangsordning, men ikke desto mindre stiller det godt nok nogle krav til de frivillige, der pludselig skal til at bygge nye stalde,” siger Britta Riis, generalsekretær i DRF.

Er det ikke fair nok, at man har regler for, hvordan dyrene har det?

”Jo, og det er ikke, fordi vi er imod loven, men det stiller altså nogle krav til de frivillige mennesker, der tit og ofte er forældre.”

At det kan have vidtrækkende konsekvenser at være frivillig leder, har de ni personer, som udgjorde Virum Sorgenfri Håndboldklubs bestyrelse, da klubben i 2002 gik konkurs, netop erfaret. De blev før sommerferien kendt skyldige i uansvarlig ledelse og dømt til at betale 342.000 kroner i erstatning plus sagens omkostninger.

Ifølge byretten burde de frivillige ledere have indset, at der ikke var økonomi til at tegne trænerkontrakter. Også selvom klubben først senere fik at vide, at et lovet kommunalt tilskud ville udeblive.

”Vi synes ikke, det er rimeligt, at vi er blevet dømt, når vi har gjort et stort stykke frivilligt arbejde, og vi synes ikke, vi har gjort noget kriminelt,” siger en af de ni, Inge Bruun Jørgensen.

Sagen er anket til Østre Landsret, og DIF støtter med økonomisk og juridisk hjælp, da sagen er principiel.

”Vi har fået mange henvendelser fra klubber, der er bekymrede for deres bestyrelsesansvar, og vi frygter, at det kan afholde folk fra at gå ind i bestyrelsesarbejdet,” siger Morten Mølholm.

Plads til hr. og fru Jensen

Professor i retsvidenskab på Aarhus Universitet Jens Evald efterlyser en undersøgelse, der viser, om bureaukratiet findes eller blot er en myte, men han mener generelt, at det handler om at klæde de frivillige rigtigt på.

”Det er hovedorganisationernes pligt at få de frivillige til at forstå alvoren i, at man er leder under de regler, der gælder, og at man har et ansvar. Det betyder ikke, at hver forening skal have en jurist, men de skal kunne se et problem og må så søge hjælp i deres organisation,” siger han.

”En fjern skrivebordsbetragtning,” svarer DIF’s Morten Mølholm – service til de frivillige ændrer ikke ved det administrative bøvl, de oplever. Og han får opbakning fra DGI’s (Dansk Gymnastik og Idrætsformand, red.) formand, Søren Møller:

”Frivilligt foreningsarbejde skal være kendetegnet ved, at hr. og fru Jensen skal kunne løse opgaverne. Vi har brug for mange frivillige, og frivilligt arbejde er dér, hvor man som borger kan opleve at gøre en forskel, fordi man har lyst, og ikke fordi man er uddannet til det.”

Han opfordrer derfor politikerne til at tage hensyn til foreningslivet, som da de lod ulønnede frivillige gå fri af multimedieskatten. Loven ramte utilsigtet foreningsidrætten, og for at det undgås, foreslår DIF med opbakning fra DGI, at man i det lovforberedende arbejde ser på konsekvenserne for det frivillige foreningsliv.

”Det vil tvinge lovgiverne til at undersøge, hvilke konsekvenser en lov har for et område, man har en erklæret politik om at sætte højt,” siger Morten Mølholm, der eksempelvis efterlyser, at Folketinget var blevet oplyst om det arbejde, der ligger i at indhente børneattester.

Minister afviser indgreb

En ny lovs indvirkning på alle relevante forhold skal allerede overvejes i dag, men DIF ønsker, at det sker automatisk og detaljeret i stil med VVM-undersøgelserne på miljøområdet.

Men det siger kulturminister Carina Christensen (K) nej til.

”Det vil være at skyde gråspurve med kanoner, hvis vi laver en tilsvarende procedure i forhold til det frivillige foreningsliv,” siger ministeren.

Carina Christensen er enig i, at ”vi skal værne om vores mange frivillige, som yder en helt uvurderlig indsats og er selve rygraden i vores foreningsliv”, men peger på, at der ikke over for hende har været fremført konkrete eksempler på bøvlet lovgivning, som ikke har kunnet løses.

I Fredericia ser det ud til, at byens sejlklub får lov til at overleve på sin nuværende grund. Det går et enigt byråd ind for, men forslaget er endnu ikke sendt i høring, og John Middelboe hænger i, til hans klub er blevet præsenteret for en langtidskontrakt på et nyt lejemål samme sted.

”Jeg vil gøre arbejdet færdigt,” siger han.

Oversigt over lovgivning, der særligt berører idrætsforeninger

Generel lovgivning:

Bogføringsloven
Bortlodningscirkulære
Brandværnsforanstaltninger i bygninger
Busloven
CVR-registrering
Dørsalgsloven
Energi- og vandbesparelser i bygninger
Erstatningsansvarsloven og almindelige erstatningsretlige principper
Folkeoplysningsloven
Lejeloven
Lov om røgfri miljøer
Ophavsretsloven
Registerloven
Restaurationsloven
Stempelafgiftsloven
Tinglysningsloven
Varemærkeloven

Foreningen som arbejdsgiver:

Arbejdsmarkedsbidragsloven og loven om særlig pensionsopsparing
Arbejdsmiljøloven
Lov om arbejdspladsvurdering
Lov om arbejdsskadesikring
ATP-loven
Lov om indhentelse af børneattester
Danske Lov
Dagpengeloven
Ferieloven
Funktionærloven
Indberetningspligt til eIndkomst
Ligebehandlingsloven
Lov om røgfri miljøer
Diverse skattelove

Eksempler på love, der berører enkelte idrætsgrene:

Dyreværnsloven
Jagtloven
Medicinering af heste
Hesteholdsloven
Miljøbeskyttelsesloven
Naturbestyttelsesloven
Planloven
Skovloven
Vandløbsloven
Våbenloven