Første ikke-advokat bliver partner

23.9.2009

af

Danmark har fået sin første partner i et advokatfirma, som ikke er uddannet jurist.

35-årige cand.merc.jur. Henrik Holm Jensen er i dag officielt partner og medejer af Actio Advokater. Han er således den første ikke-advokat, der er blevet partner og medejer af en advokatvirksomhed, efter retsplejelovens regler for advokaters virksomhed blev ændret i januar 2008.

”Klienter efterspørger folk, der har både juridisk og kommerciel forståelse, og det kan jeg tilbyde,” siger Henrik Holm Jensen.

Henrik Holm Jensen har sammen med syv andre cand.merc.-uddannede fulgt og bestået advokatuddannelsen under en forsøgsordning. Uddannelsen giver ham dog ikke lov til at kalde sig advokat, da det fortsat er en beskyttet titel for jurister.

I juni 2009 bestod han også den såkaldte partnerprøve, hvorefter han formelt kunne indtræde som medejer og partner i Actio Advokater.

”Nu er der slået hul på bylden, så andre end jurister har fået en vej ind i advokatfaget og kan blive partnere og medejere af advokatvirksomheder,” siger Henrik Holm Jensen, der dog samtidig undrer sig over reglen om, at ikke-advokater højst må eje 10 procent af et advokatfirma.

I Actio Advokaters tilfælde betyder reglen, at Henrik Holm Jensen, der ejer 9,99 procent af aktierne, spærrer for, at andre ikke-advokater kan blive medejere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet