DJØFs formand om fusionen med C3

08-09-2009
7 min.

Hvad får den enkelte djøfer ud af DJØFs fusion med C3? Kommer C3’ernes lavere gennemsnitsløn til at smitte af på lønudviklingen for de ”gamle” djøfere? Det er nogle af de spørgsmål, DJØF Bladet har bedt forbundsformand Finn Borch Andersen svare på.

Hvorfor en fusion lige nu?

”Hvis man laver businesscasen, så har forudsætningerne været til stede meget længe. Vi har haft en fælles platform meget længe. Men det, der skulle til, var jo nok, at de tilnærmelser, der har været mellem de to organisationer gennem mange år, også skulle lande et sted, hvor det kunne lade sig gøre. Og det har været en stor proces at finde rammerne for det her. For et er, at noget er åbenbart rationelt logisk, noget andet er, at det så også kræver en følelsesmæssig og politisk forståelse for, at det skal gennemføres.”

Hvad forventer du, at C3 kan bidrage positivt med til DJØF?

”Vi får samlet alle samfundsvidenskabelige uddannelser under ét – det er grundlæggende positivt. Vi kan holde op med at bruge penge på at konkurrere om medlemsgrupperne på handelshøjskolerne og i stedet koncentrere os om, hvordan vi får flere medlemmer i stedet for at stjæle fra hinanden. C3 har nogenlunde den samme strategi som os. Vores strategi om at udbygge netværksdelen – også virtuelt – er noget de er gået i gang med lidt før os.”

Hvad kommer den her fusion til at betyde for den enkelte djøfer?

”Det betyder, at vi kan levere flere og bedre ydelser, og måske særligt på nogle områder f.eks. netværksdelen, som vi havde besluttet skulle have et boost, og nu kommer vi sammen med nogen, hvor det har været et main issue. Vi bliver også et stærkere funderet forbund til at levere det, som vi synes, vi er de allerbedste til – nemlig den almindelige individuelle og kollektive interessevaretagelse.”

Hvad er det særligt, C3 kan med netværk?

”De er bare mere fokuseret på det. De er ved at udvikle deres koncept, så det, de har nu, er ikke det, de forestiller sig, det skal være på sigt. Jeg tror bare på, at ved at gøre det sammen med dem, som har nogle kompetencer indenfor det område, bliver det lettere for os at udvikle hurtigere. Og så har vi den helt banale del, at nu bliver der nogle naturlige netværk med medlemmer, som i virkeligheden er helt naturlige djøfere, nemlig nogle økonomer, der arbejder i det private. Og det vil jo alt andet lige styrke de netværk, der kan dannes. Men hvordan formen skal være, det er jo netop det, vi skal udvikle.”

Hvad betyder fusionen så for organisationen DJØF?

”Jeg skelner jo ikke mellem medlemmer og organisation. Der er ikke noget, der hedder DJØF, hvis det ikke understøtter medlemmerne. Men det, der kommer til at betyde noget, er tyngden som den store organisation, der samler alle de samfundsvidenskabelige uddannelser med 70.000 medlemmer fra starten og på sigt 100.000 i 2012 eller 2013 – det er i hvert tilfælde målsætningen. Det vil jo være en organisation, der vil tale med en tung stemme både i AC-sammenhæng og i det politiske liv, og der gør det jo ikke noget, at man er mange medlemmer, hvis jeg skal sige det på jysk.”

Djøferne er i forvejen en broget flok. Er der ikke en risiko for, at den enkelte djøfer får sværere ved at se sig selv som en del af DJØF-familien?

”Det er jo overvejelser, man skal gøre sig. Men her er vi så uddannelsesmæssigt og kulturmæssigt tæt på hinanden, at det netop kan lade sig gøre. Det ville til gengæld ikke give mening at diskutere en fusion mellem for eksempel IDA (Ingeniørforeningen, red.) og DJØF, fordi den kulturelle og uddannelsesmæssige baggrund er alt for stor, så det vil kunne medføre en udvanding.”

Er I ikke bange for udmeldelser. Hvis djøferne ikke kan se sig selv sammen med C3erne?

”Nej. Når jeg siger det så klart, så er det fordi, vi allerede er et alsidigt forbund. Og jeg har meget meget svært ved at forestille mig, at når vi får en ny gruppe af højtuddannede økonomer ind i DJØF, skulle gøre, at nogen ikke kunne se sig selv i DJØF.

Hvad så med C3erne. De har jo alene tabt 904 medlemmer i årets første tre måneder?

”Det kan jeg jo ikke vide. Men selvfølgelig vil der være en risiko for, at nogen synes, det ikke er nogen god idé. Men det er jo netop en opgave, vi har nu og i de kommende måneder – at forklare det gode budskab.”

Det ser ud til, at den gennemsnitlige løn for C3 er noget lavere end for djøfere. Men hvis en djøfer tager lønstatistikken med til lønforhandling, så vil det lønniveau, han kan sammenligne sig med, vel pludselig falde, hvis de to gruppers statistikker bliver slået sammen?

”Der forestår helt sikkert en øvelse i forbindelse med udarbejdelsen af lønstatistikkerne, så de bliver anvendelige til lønforhandlinger.”

Med fusionen kommer der en lille overvægt af privatansatte i DJØF, hvor det hidtil har været de offentlige ansatte, der har været tyngden. Hvordan kommer det til at smitte af på organisationen?

”I virkeligheden er det sådan, at der kommer en ligevægt nu, som der ikke har været tidligere. I den periode jeg har været forbundsformand, har vi arbejdet hårdt på at få en skarpere privat profil, så det er jo langt hen af vejen opfyldelsen af netop det at få skabt et forbund, som har en stærk profil på både det offentlige og det private område.”

Hvad ser du som de største hurdler ved fusionen?

”Ved alle fusioner er der jo nogle praktiske processer omkring for eksempel it, bygninger og lejemål. Og så er der jo sammenlægningen af sekretariaterne, men det er i det væsentligste administrative processer, der er hurdlen. Så skal vi selvfølgelig ud og sælge det glade budskab, men budskabet er så godt i sig selv, at det ikke er her, vi har den store udfordring. Jeg tror, vi kan garantere, at medlemsservicen ikke på noget tidspunkt vil blive forringet under fusionsprocessen.”

Hvordan kan man sikre det?

”Man kan jo ikke sikre noget, men man kan lave processerne sådan, at det påvirker det så lidt som overhovedet muligt. Heldigvis har vi to sekretariater, hvor medarbejderne ser den her proces som meget positiv, og det gør nok også, at man vil gå den ekstra mil for at sikre, at organisationen kan løse sine opgaver i modsætning til nogle af de fusioner, vi har set i kommunerne, hvor medarbejderne måske har været en lille smule mere fodslæbende.”

Fakta om C3

C3 – ledelse og økonomi har ca. 13.600 medlemmer. Hovedparten har en mellemlang eller lang erhvervsøkonomisk uddannelse.

Uddannelse

Uddannelsesmæssig baggrund:

  • 45 procent cand.merc.
  • 43 procent HA og HD (erhvervsøkonomisk bacheloruddannelse og erhvervsøkonomisk diplomuddannelse)
  • 12 procent har øvrige uddannelser
  • 84 procent af medlemmerne i C3 er erhvervsaktive. Studerende udgør 13 procent og 3 procent er ’ude af erhverv’.

Køn og alder

Medlemsfordeling på køn:

  • 59 procent mænd
  • 41 procent kvinder

Medlemsfordeling på alder:

  • 21 procent under 30 år
  • 52 procent 30-45 år
  • 27 procent over 45 år

Geografi

Medlemmernes geografiske fordeling:

  • 55 procent Øst for Storebælt
  • 45 procent Vest for Storebælt

Branche

Medlemmernes hovedbeskæftigelse er:

  • 27 procent økonomi, regnskab og finansiering
  • 16 procent markedsføring/kommunikation
  • 13 procent salg
  • 12 procent ledelse
  • 10 procent IT
  • 4 procent revision
  • 5 procent HR
  • 13 procent øvrige opgaver

37 procent af medlemmerne har ledelsesansvar. Heraf knap en tredjedel på direktionsniveau og de resterende på mellem- og projektlederniveau.



88 procent af C3’s medlemmer er privatansat. Offentligt ansatte udgør 8 procent mens de øvrige er ansat i udlandet eller arbejdssøgende.

Kilde: C3

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.