Arbejdspresset på privatansatte stiger

08-09-2009
5 min.

Mere end hver tredje djøfer under 40 har det seneste år fået en arbejdsuge, der er mere end tre timer længere end tidligere. Og der er ingen tegn på, at arbejdsdagene bliver kortere i den nærmeste fremtid.

Djøferne knokler som aldrig før – og det gælder både kvinder og mænd. Næsten halvdelen af de privatansatte djøfere har det forgangne år oplevet at få en arbejdsuge, der er mindst tre timer længere, end den plejer at være. Det viser en undersøgelse blandt 1.346 djøfere under 40 år, som DJØF har gennemført.

”Det er bekymrende, men det kommer ikke bag på os, for det er den virkelighed, vi hører fra medlemmerne,” siger Helene Rafn, chefkonsulent i DJØF.

Og selvom de stadig længere arbejdsuger er mest udbredt blandt de privatansatte, er de offentligt ansatte djøfere heller ikke gået fri for ekstra arbejdspres. Her har næsten hver tredje lagt en ekstra arbejdsindsats på mindst tre timer om ugen det seneste år.

Aggressive arbejdsgivere

De større arbejdsbyrder er i det hele taget nok en tendens, der er kommet for at blive. Og faktisk er det slet ikke et nyt fænomen. Det har bare fået et ekstra nøk på grund af finanskrisen, siger arbejdsmarkedsforsker og professor Henning Jørgensen, Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet.

”Arbejdspresset har været stigende de seneste 25 år. Dengang var der altid plads til et par driverter på arbejdspladsen. Men der er blevet skåret ind til benet alle vegne, og alt det overflødige fedt er skåret væk, og det var sket allerede inden finanskrisen. Virksomheder, både offentlige og private, har indrettet sig med en mindre kernearbejdsstyrke, og medarbejderne bliver til stadighed mødt med øgede produktivitets- og effektivitetskrav. Og jo mere krisen kradser, jo mere aggressive bliver arbejdsgiverne,” siger Henning Jørgensen.

Og der sker tilsyneladende også det, at der skal mere til, før medarbejderne sætter hælene i, siger Helene Rafn.

”Mange af vores medlemmer har ingen højeste arbejdstid, ingen ret til afspadsering og ingen honorering for overarbejde, og på grund af dalende jobudbud og -mobilitet er det nemmere for arbejdsgiverne at lægge et endnu større arbejdspres på medarbejderne, der i mange tilfælde ikke får sagt fra, fordi de ikke bare sådan lige finder sig et nyt job. Så det her kan nemt ligne et tilbageskridt for alt, hvad der hedder familie-arbejdslivsbalance,” siger Helene Rafn.

Henning Jørgensen er enig.

”Det her er jo en gruppe, der i forvejen har en masse forpligtelser derhjemme, så følgevirkningerne vil formentlig blive stress og udbrændthed. Og set over et livsforløb er det faretruende. Derfor er det noget, der bør tages op fagligt, for ellers kommer det tilbage som en boomerang mod ledelsen,” siger Henning Jørgensen.

Hvornår bliver det for meget?

Ifølge Jan Helmer, formand for DJØF Privat, er den stigende arbejdstid en alvorlig og kompliceret sag:

”Djøferne har tit perioder med ekstra arbejdsbelastninger. I den her undersøgelse har vi til gengæld ikke spurgt, hvor mange der er gået ned i tid i samme periode. Men når det nu er sagt, er vi selvfølgelig opmærksomme på, om stigende arbejdspres og -tider går hen og bliver en trend, for så er det selvfølgelig noget, vi skal agere på.”

Men 44 procent, der har fået en forøget arbejdstid på mere end tre timer om ugen det seneste år, er vel også markant? Og alle de resterende er vel ikke ligefrem gået ned i tid?

”Nej, på lang sigt er det selvfølgelig ikke holdbart. Den menneskelige psyke og fysik har selvfølgelig sine begrænsninger. Og hvis vi får en kraftig stigning af henvendelser fra medlemmer, der oplever et for stort arbejdspres, så er det klart, at vi agerer,” siger Jan Helmer.

Rent faktisk oplever konsulenterne i DJØF ikke, at sagerne, der skyldes stress og udbrændthed, er eskaleret det seneste år. Men chefkonsulent Helene Rafn gætter på, at det skyldes, at djøferne i endnu højere grad end tidligere bider tænderne sammen for ikke at risikere, at de bliver fyret.

”Men ingen er supermænd, så reaktionerne skal nok komme,” siger Helene Rafn.



I første omgang hørte konsulenterne i DJØF især om større og større arbejdspres fra medlemmer i finanssektoren og ejendomsbranchen, men nu har det bredt sig til stort set alle brancher. Og advokatbranchen er særlig slem, siger Helene Rafn.

”Vi er meget opmærksomme på de lovmæssige arbejdstidsbestemmelser, for de bliver flittigt overtrådt for tiden – især en stor del af advokatbranchen overtræder 11-timers-reglen og reglen om, at arbejdstiden ikke må overstige mere end 48 timer om ugen i gennemsnit set over en firemåneders periode.”

Men hvad skyldes det, at der tilsyneladende bliver trukket flest veksler på de privatansatte djøfere?

Henning Jørgensens bud er, at der trods alt er større indflydelse fra medarbejderside i det offentlige.

”Der er dog en form for institutionaliseret indflydelse og dermed klarere retningslinjer for personalepolitikken end på mange private arbejdspladser. Her hersker jo mange steder en form for diktatur, hvor det er ledelsens uindskrænkede ret at lede og fordele arbejdet. Men når det er sagt, så bliver der også arbejdet hårdt i det offentlige,” siger Henning Jørgensen og henviser til sin egen arbejdsuge, der ikke sjældent når op på de 70 timer.

Men nu må det altså stoppe – arbejdspresset, for ellers går det da helt galt, mener han.

”De ansatte får ondt i ledelsen og ikke i ryggen, så det er på høje tid med en alvorlig snak om, hvordan man fordeler arbejdet på en fornuftig måde. Det, der sker nu, kan sammenlignes med en trillebør. Man hælder en skovfuld på og en til og en til, og når den også kan tage den, så tager vi lige en til og en til. Men til sidst bryder trillebøren altså sammen,” siger Henning Jørgensen.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.