Starthjælp til netværk for nyansatte 23-08-2009 Af: Eva Bøgelund 3 min. Energistyrelsens netværk for nyansatte akademikere er et eksempel på et netværk, som er blevet hjulpet i gang af DJØFs Lightnetværk tilbud. Det blev dannet sidste sommer, hvor en stor gruppe nyuddannede akademikere var begyndt i Energistyrelsen. En af dem var Joan Bloch Jensen, som mente, de skulle danne deres eget netværk. ”Jeg synes, at Energistyrelsen er en meget velfungerende arbejdsplads, hvor man føler sig velkommen som ny, men som nyuddannet i sit første job overvældes man af indtryk. Dem vil man godt drøfte med kolleger, der er lige så grønne som én selv.” Hun havde hørt om DJØFs netværk og tog kontakt, hvorpå netværkskonsulent Dave Fischer fra DJØF kom ud og faciliterede opstarten og deltog i netværkets første møder. Joan Bloch Jensen understreger, at netværket fik stor opbakning fra ledelsens side. ”Det betyder meget, for netop som nyuddannet kan man godt føle sig usikker på, hvordan det forventes, at man bruger arbejdstiden.” ”Vi tog imod med kyshånd, at DJØF ville facilitere et netværk for vores nyansatte akademikere. Det havde vi i forvejen i fokus,” siger HR- og administrationschef Helle Andersen. Artiklen fortsætter efter annoncen LEDIGE STILLINGER Spacemanager til styring og udvikling af ejendomsporteføljen i Ballerup... Afdelingschef, DAB 1-2 AC-fuldmægtige eller Specialkonsulenter med interesse for naturforv... DST Survey søger projektleder med metodeerfaring Udbudsjurist til Klima, Energi- og Forsyningsministeriets Koncernindkøb Det Grønlandske Sundhedsvæsen søger generalist med interesse for ledels... Spacemanager til styring og udvikling af ejendomsporteføljen i Ballerup... Afdelingschef, DAB 1-2 AC-fuldmægtige eller Specialkonsulenter med interesse for naturforv... DST Survey søger projektleder med metodeerfaring Udbudsjurist til Klima, Energi- og Forsyningsministeriets Koncernindkøb Det Grønlandske Sundhedsvæsen søger generalist med interesse for ledels... Se flere job Energistyrelsen har tidligere haft erfaringer med at tilbyde deltagerne på ministerområdets introduktionsforløb at fortsætte som netværk med et lille økonomisk tilskud, men der var meget blandede erfaringer med det. Nogle grupper kørte i flere år, andre døde efter første møde. ”Vi må erkende, at vi skal gøre en indsats for at få den type netværk til at være levedygtige. De skal have noget at mødes om, ellers smuldrer det,” siger Helle Andersen. Effektivt, ungt netværk Så det fik de. På opfordring fra HR-afdelingen har gruppen blandt andet arbejdet med styrelsens medarbejdertilfredhedsundersøgelse. Det var Dave Fischer svært tilfreds med. ”Resultatet blev en omfattende tilbagemelding på flere punkter – fx om optimering af samarbejdsrelationer afdelingerne imellem, udvikling af projektarbejdet i styrelsen, nye ideer til introforløb og input til målrettede MUS-samtaler. Sådan nogle oplysninger er normalt svære at skaffe og kræver som regel diverse spørgeskemaundersøgelser. Men her blev denne viden indsamlet på et par enkelte netværksmøder og fremlagt for HR-afdelingen,” siger Dave Fischer og tilføjer: ”Det er et eksempel på, at et effektivt netværk kan bruges i forhold til strategisk organisationsudvikling.” I dag er netværket selvkørende. De mødes fast den første fredag i måneden og spiser frokost, og de har masser af planer, men de venskaber og bekendtskaber, netværket har kastet af sig, er mindst lige så vigtige, mener jurist Mathilde Jensen. ”Vi har planer om en tur over at se Samsø Energiakademi – en god kombi mellem noget socialt og noget fagligt.” DJØF Netværk Djøfere har fået øjnene op for værdien af netværk, og derfor er et af DJØFs indsatområder at understøtte medlemmernes netværksdannelse. ANNONCE ANNONCE ANNONCE DJØF har i dag 15 forskellige igangværende netværk for medlemmerne og vil i efteråret starte yderligere 20. Det er alt fra ledernetværk over et lean-netværk til netværk for solodjøfere. Men DJØF har også et såkaldt DJØF Lightnetværk tilbud. Her kan man som gruppe eller organisation få gratis hjælp til at starte og drive et netværk, siger chefkonsulent Dave Fischer fra DJØF Netværk. ”Der er en række udfordringer i opstarten af et netværk. Hvor tit skal man mødes? Hvilken form skal man vælge? Skal der være en fast dagsorden? Hvad skal der tales om på de enkelte møder,” forklarer han. ”Det handler om at komme godt i gang, så vi tilbyder medlemmerne bistand til opstarten og klæder dem på til rollen som ’professionelle’ netværksdeltagere, så deres netværksgrupper på sigt kan blive selvkørende. ”På nutidens arbejdsmarked er dét at kunne lede og indgå i netværk en vigtig kompetence.” Sortering Nyeste Ældste Mest populære Kommentér Del Kommentarer + Vis flere kommentarer - Vis færre kommentarer Skriv din kommentar Indtast dit navn Indtast din mail Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt Hvad er 6 + 2?* Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik. DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER 18.maj.202218. maj. 2022Forventninger til USA's midtvejsvalgGratis for alle 18.maj.202218. maj. 2022En aften om globale danskereGratis for alle Se alle kurser Læs også Universiteter Forskere føler sig alene med deres problemer. Det giver dem stress "Konkurrencekulturen blandt forskere gør dem sårbare over for ensomhed og stress. Hvis det skal blive bedre, er ... Kyiv ---> DK "Jeg vil vise, hvad jeg kan. At jeg ikke kun er en fordreven fra Ukraine" "Marina Veligura har mere end 15 års erfaring som advokat for en række ukrainske firmaer og organisationer. ... Forskning Det var ikke troldene, der vandt. Det var videnskaben "HOPE-projektet og Michael Bang Petersen har rykket hegnspælene for, hvad samfundsvidenskaben kan. Når han gør status på ... Gråzonejura Hvem dækker skaden, hvis du falder, mens du arbejder hjemme? "Snubler du ned ad trappen, eller spænder en ledning ben for dig, er det arbejdsgivers forsikring, der ... Se flere artikler