SAMF vinder stort i disponibel livsindkomst

23-08-2009
1 min.

SAMF vinder stort over NAT og HUM i disponibel livsindkomst.

Økonomer, jurister, statskundskabere og HD/HA´er får ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (EA) det relativt set højeste afkast af deres investering i en uddannelse målt på såkaldt disponibel livsindkomst.

Den disponible livsindkomst fra 18 til 80 år viser ifølge EA, hvad der er tilbage til forbrug af fødevarer, bolig, rejser og andet, når skatten er betalt, og der er taget højde for ledighedsfrekvens mv. EA´s beregning når frem til, at økonomer og læger ligger i top med knapt 24 mio. kr. Jura/statskundskab kommer efter med 22,5 mio. kr., hvorimod naturvidenskab og humaniora efterlades længere nede på skalaen.



Køkkenassistent/frisør og SOSU-assistent ligger i bunden af erhvervsuddannelserne med hhv. 9,6 og 10,1 mio. kr. Blandt de mellemlange videregående uddannelser ligger pædagog og sygeplejerske i bunden med hhv. 10,6 og 11,6 mio., mens en HD/HA´er – altså også typisk en økonom – tager førstepladsen med 19,1 mio. kr.

Beregningen bringes i det seneste nummer af DJØFs faglige tidsskrift Samfundsøkonomen (nr. 3), som kan hentes ved at klikke på linket til højre.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.