Politisk kortsyn

24-08-2009
3 min.

Kommentar.

Krisen skaber uforudsigelighed, og vores ydmyghed over for de store udefrakommende ændringer vokser. Paradoksalt nok er det derfor god timing at tænke langsigtet i den offentlige sektor. Usikkerheden om fremtiden er nemlig rykket ind i den igangværende valgperiode, og derfor er der politisk opmærksomhed om fremtiden i en uhørt grad. Offentlige topledere kan gribe dette øjeblik til at fundere fremtidige beslutningsprocesser. Det kan ske ved at låne metoder og teorier og teknologier, som allerede er delvist i brug i den private sektor og i visse dele af den offentlige sektor. Yes, you can!

Når banelegemet i Danmark har det så skidt, at togene ikke kan køre i normal fart på det, så er det et problem, der bunder i politisk kortsyn. Det er ikke en fallit for den tekniske sagkundskab, men for den politiske beslutningsproces. Når værdien af vedligeholdelsen først viser sig i næste valgperiode, kan beslutningen om den ressourcekrævende vedligeholdelse ikke tages. Enhver kompleks, langsigtet eller svært forståelig beslutning skal kunne forklares i valgperiodens termin – allerhelst i døgnets staccatorytme – hvis den skal have politisk gang på jord.

Derfor er det lige nu god timing for at beslutte sig for at flytte fremtiden med ind i nutidens beslutningsproces. Spørgsmålet er: Hvordan kan man som topleder levere den værdifulde rådgivning til ministeren? Hvordan opstiller man de scenarier, det handler om? Hvad er den samlede effekt af at gøre ’et-eller-andet’. Eller ved at lade være? Når en stor koncern spørger sig selv, hvordan fremtidens omsætning bliver, så kan den langt mere end at gætte. Årsagen er, at vi har så mange data, at den gennem grundig matematisk og statistisk analyse kan finde de afgørende variabler, som mest tydeligt varsler og determinerer fremtidens omsætning. Det er naturligvis guld værd at rebe sejlene, før stormen kommer, eller at være klar med topsejlene, så snart vinden begynder at løje. Det gælder også politisk.

Der er ikke nogen grund til at gøre en dyd af den nødvendighed, at politisk overlevelse i disse år handler om at se godt ud på tv. Det er og bliver et absurd maratonløb fra isflage til isflage, og topembedsmanden må og skal levere mere fiberholdige analyser og strategier end spindoktoren. Nu kan departementschefen stille det virkeligt værdifulde spørgsmål om fremtiden og ikke blive betragtet som sinke, for nu kan man etablere et – sandsynligt – svar. Når koncernen kan spørge: Hvordan bliver omsætningen næste år? Så kan departementschefen også spørge og forvente svar.



Jeg er fascineret af eksemplet fra Londons brandvæsen. Syv millioner mennesker, 3,5 millioner boliger og ét brandvæsen. Et trafikalt mareridt. Gid man kunne forudsige, hvor den næste brand opstår … jamen, det kan man. Statistisk analyse af en stribe variabler viser sammenhængene mellem materialevalg, boligform, opførelsesår, byggetæthed og demografi – og brande. På den baggrund kan man angribe problemerne, før de opstår. Brandbilen afgik, før branden opstod!

Kære offentlige topledere: Hvor længe skal vi leve med svigtende infrastruktur? Træk nu den sandsynlige fremtid med ind i beslutningsprocessen, og bekæmp det politiske kortsyn, som er vor tids største udfordring i den politiske beslutningsproces. Det gælder på stort set alle områder, at analyser af bestående data til at forudsige fremtidige scenarier leverer guld til beslutningsprocessen!

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.