Motion i arbejdstiden - en win-win-situation

”Vi tænker selvfølgelig bundlinje, når vi gør det her. Vi tror på, at man kan præstere mere og bliver mere effektiv, når man får rørt sig,” siger Pernille Sefort, HR-chef i ATP.

Og det har de rent faktisk bevis for. Pernille Sefort fortæller om et pilotprojekt, hvor deres administration gik et par ugentlige ture sammen i arbejdstiden.

”Selvom de brugte arbejdstiden på det, nåede de det samme arbejde på kortere tid. Og vi kan i det hele taget se, at vi har et lavt sygefravær, vi har en rigtig høj medarbejdertilfredshed, og vi har også skabt fornuftige forretningsmæssige resultater,” siger Pernille Sefort.

Men ikke alle tænker, som de gør i ATP. Og det er ærgerligt, mener Gisela Sjøgaard, professor og forskningsleder ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Resultaterne fra et nyt forskningsprojekt, som hun og nogle kolleger fra Københavns Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har gennemført, viser nemlig, at ATP har fat i noget af det helt rigtige, for det er en klar win-win-situation for både arbejdsgiver og medarbejder, hvis medarbejderne får lov til at motionere bare et minimum i arbejdstiden.

Deres forsøg blev gennemført over et år blandt 600 medarbejdere på en stor dansk virksomhed. Medarbejderne fik tre tilbud: Tre gange 20 minutters styrketræning om ugen, en eller anden form for motion i sammenlagt en time om ugen, som Dansk Firmaidrætsforbund stod for, eller et tilbud om målrettet sundhedsinformation. Forsøget viste, at hos medarbejdere, der havde taget imod et af de to første tilbud, var fedtprocenten faldet med i gennemsnit to procent, og blotrykket var også faldet markant. Der var ingen ændring hos den sidste gruppe. Altså: Snak duer ikke, men det gør handling til gengæld.

Motion giver effektive medarbejdere

Men det er som sagt de færreste, der handler – endnu. For selvom motion i arbejdstiden er et tilbud, som flere og flere får, er det dog stadig kun et fåtal. Og når det sker, bliver det typisk brugt som branding og som et element i at fastholde og tiltrække medarbejdere, siger Gisela Sjøgaard.

”Men fremover tror jeg også, man vil se på det som en måde at ændre sygefraværet på og få effektiviteten til at stige – også selvom der bliver brugt arbejdstid på det.”

Og vi taler jo ikke om timevis af motion, før effekten er der, understreger hun og henviser til deres eget forskningsprojekt.

Hos Dansk Firmaidrætsforbund oplever de da også en stigende interesse for motion på arbejdspladsen. Det er afdelingsleder Bo Isaksen og hans afdeling ’Motion på Arbejdspladsen’ et levende bevis på. Afdelingen opstod i år 2000 og har nu syv ansatte og 70 tilknyttede instruktører. Bo Isaksen og hans medarbejdere hjælper med at få afdækket ønsker og behov for motion på den enkelte arbejdsplads og er samtidig leverandører af motionsinstruktion og sundhedstilbud, men de fleste tilbud foregår stadig enten før eller i forlængelse af arbejdstiden.

Bo Isaksen er dog ikke i tvivl om, at motionen nok skal blive en integreret del af arbejdsdagen – stille og roligt vil flere og flere arbejdsgivere opfordre deres medarbejdere til at motionere i arbejdstiden, lyder hans bud. Han tror også, vi kommer til at se noget, som han kalder meget udansk.

”Jeg kan godt forestille mig, at man på sigt begynder at visitere medarbejdere med et dårligt kondital til motion i arbejdstiden, ligesom vi i dag sender medarbejdere på rygestopkurser. Jeg tror, der kommer en accept af, at dem, der trænger mest, også er dem, der får tilbuddene. Det kan jo godt gå hen at blive dyrt for arbejdsgiveren, hvis alle får lov at motionere i arbejdstiden – også dem der i forvejen er i god form og alligevel motionerer. Men omvendt skal vi jo også bruge de aktive til at trække de inaktive med,” siger Bo Isaksen.

Gisela Sjøgaard kan godt følge Bo Isaksens tankegang, for deres forsøg viste også, at det ikke var alle, der var interesserede, selvom de fik tilbudt at motionere på arbejdsgiverens regning. Og mange gange er det måske nok dem, der egentlig trænger mest, der ikke sådan lige hopper på vognen.

”Personligt ville jeg ikke have moralske skrupler over, at man giver sine medarbejdere et lille puf,” siger Gisela Sjøgaard. Men hun er dog også stor fortaler for det gode eksempels magt.

Motion skal der til – men ingen tvang

Bente Klarlund Pedersen, direktør for Danmarks Grundforskningsfondscenter for Inflammation og Metabolisme på Rigshospitalet og tidligere medlem af den nu nedlagte Forebyggelseskommission, betragter fysisk inaktivitet på arbejdspladsen som et arbejdsmiljøproblem, og derfor er hun helt enig i, at der er oplagte fordele ved at gøre arbejdspladsen til en arena for sundhed – ikke blot for den enkelte medarbejder, men også for arbejdspladsen og samfundet. Samtidig kan hun dog også se et problem i, at arbejdsgiveren puffer til medarbejderne for at få dem til at motionere.

”Vi bør motionere, ellers bliver vi syge. Men hvordan sikrer man sig, at medarbejderne ikke bliver presset til det? Det er vigtigt, at man som arbejdsgiver giver muligheden for at motionere, men samtidig også giver muligheden for at sige fra, hvis man ikke ønsker at bruge tilbuddet,” siger Bente Klarlund Pedersen.

Hun mener dog, at fysisk inaktivitet på arbejdspladsen allerede er så stort et problem, at forebyggelse og motion i arbejdstiden bør tages med ind i overenskomsterne – dog på en måde, så medarbejderne er med til at definere, hvordan det skal foregå, understreger hun.