Kvindelige djøfere: Højt skattetryk er ok

23-08-2009
1 min.

Læs her om DJØFs undersøgelse.

29 procent af de kvindelige djøfere synes, de betaler for meget i skat. Hos de mandlige djøfere er det næsten halvdelen, der føler sig generet af skattetrykket. Det viser en undersøgelse fra februar/marts i år, som DJØF har gennemført blandt knap 4000 djøfere under 40 år, hvoraf 35 procent har svaret.

Også næsten hver anden djøfer af hankøn er helt enige eller enige i, at den højeste marginalskat bør være endnu lavere end de 54,7 procent, som Skattekommissionen i sin tid foreslog. Det samme synes kun 28 procent af de kvindelige djøfere.

Der er, måske ikke overraskende, også flere privatansatte djøfere – 46 procent – end offentligt ansatte – 32 procent – der synes, de betaler for meget i skat.

I samme undersøgelse blev de yngre djøfere også bedt om at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt de synes: ”Uligheden i Danmark bør ikke være større, end den allerede er.”



Det er 69 procent af de kvindelige djøfere helt enige eller enige i, mens det gælder 54 procent af mændene.

Til gengæld er djøferne af både hunkøn og hankøn stort set enige i – 88 procent - at det er en god ide at beskatte belastning af miljø og klima hårdere end i dag.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.